Udgivet: 1995
Den trykte folder fås gratis på biblioteker og turistbureauer, samt ved henvendelse til Frontlinien
På opdagelse i et gammelt kulturlandskab
Hvorfor er der så mange dysser og høje i Halskov Vænge?
Ingen kan lade være med at undre sig over, at en lille skov på bare 29 ha rummer 6 dysser og 72 gravhøje. Men faktisk er der intet, der tyder på, at de har ligget tættere her end så mange andre steder. Forskellen er, at de er bevaret her i skoven, mens de fleste af højene i det åbne land er blevet sløjfet.
Her er et forsøg på at beskrive det sammenfald af heldige omstændigheder, der har gjort Halskov Vænge til én af landets fineste fortidsminde-skove.
Bondestenalder
For 6.000 år siden blev danskerne bønder, uden at de dog helt opgav jagt og fiskeri. Halskov Vænges lette, sandede jord var bekvem for et primitivt landbrug. Den korte afstand til kysten bød på gode muligheder for jagt og fiskeri.
Bopladsen flyttede lidt rundt i området. Men dysserne har hele tiden fungeret som en markering af bøndernes ejendomsret til jorden. Det var her, det lille samfund begravede deres ledere. Hvordan, kan du se i museet.
Bronzealder
Alt tyder på, at stedet også var beboet gennem hele bronzealderen. Det første pålidelige kort over egnen viser nemlig, at der i 1838 stadig fandtes mere end en snes store gravhøje på markerne udenfor skoven. Af disse er kun 2 bevaret i dag: Storhøje med egekiste-grave fra ældre bronzealder. For at bygge en storhøj skulle der bruges græstørv fra et område på 1 hektar.
For 3.000 år siden blev gravhøjene gradvis mindre. Måske fordi det store forbrug af græstørv var uholdbart. Samtidig begyndte man at brænde de døde. Museets gennemskårne gravhøj viser, hvordan højen er bygget op over den første urne. De næste blev gravet ned i højens sider.
Skovtid
På et eller andet tidspunkt i slutningen af oldtiden - vi ved ikke hvornår - fik skoven lov at brede sig ind over markerne. Muligvis fordi det var blevet for farligt at bo så tæt på kysten.
Af Kong Valdemars jordebog fra 1250 fremgår det klart, at der ikke fandtes én eneste landsby langs Falsters kyst. Et skovbælte på 5 km langs østkysten har ydet et vist værn mod overfald fra søsiden. Det var farligt at trænge ind i et skovområde, hvor falstringerne var på hjemmebane.
Skovbyer
l 1300- og 1400-tallet blev behovetfor pløjejord stærkere end frygten for sørøvere. Derfor opstod en række nye landsbyer: Halskov, Skjoldtrup og Bønnet på rydninger i kystskoven.
Denne opdyrkning har i første omgang undgået at ødelægge dysser og store gravhøje. Det var lettest - og sikrest - at pløje udenom »kæmpehøjene«, hvor »de underjordiske« mentes at have til huse.
Krongods
Kongehuset ønskede et stort, samlet jagtrevir. Derfor kom hele Falster, i løbet af middelalderen, i kronens eje.
l 1600-tallet fik enkedronningerne tildelt Falster som en slags pension. Således regerede dronning Sophie - Christian 4.'s mor - enevældigt over Falster i hele 43 år. Hun var en effektiv forretningsdame, der indså, at skovene skulle beskyttes, hvis de fortsat skulle levere tømmer, brænde og olden til opfedning af svin. Dette er utvivlsomt årsagen til, at de østfalsterske skove ikke blev ryddet, selvom de fleste ligger på god landbrugsjord.
J.F. Classen
Omkring 1760 var statskassen tom. Dette problem løstes ved nye skatter og privatisering. Falster blev delt op i 10 godser, der blev solgt på auktion 1766. Med Prins Carl af Hessen som mellemmand lykkedes det tidens førende industrimand, J.F. Classen, at sikre sig Corselitze gods. Det kom til at omfatte det meste af Nordøstfalster. Efter Classens død i 1792 blev Corselitze en del af den selvejende institution Det Classenske Fideicommis.
Fredskov 1796
På landboreformernes tid besluttede Corselitzes ledelse at bevare og udvide de 3 små skovstykker, der dengang udgjorde Halskov Vænge. Hele denne nye fredskov (kortets Område A) blev indhegnet af jordvolde, og de tidligere agre blev besået med agern. Dette område rummer endnu gamle træer fra 1 700-tallet!
Senere er der sket følgende udvidelser:
Område B: Lyngbakker, indtaget til skov o. 1850.
Område C: Eng og lyngbakker, indtaget til skov 1889.
Område D: Mark, indtaget til skov 1906, da skovfogedbolig blev bygget.
Område E: Græsmark, lagt til skoven 1974.
Område F: Husmandssted, erhvervet 1989: Halskov Enge.
- og lystskov
Uden for skoven gik det hårdt ud over gravhøjene, der lå i vejen for et effektivt landbrug. Dyssernes sten blev i stor udstrækning brugt til vej- og brobyggeri.
Men med romantikkens gennembrud i 1800-tallets begyndelse opstod der i "de dannede klasser" et nyt sværmeri for »hedenolds minder«. Også nederlaget til englænderne i 1807 og statsbankerotten skabte interesse for fortidens kæmpegrave. Her kunne man drømme om fortidens storhed og »Kæmpeåndens« genfødelse. Skovrideren fik besked på at værne kæmpehøjene, og Halskov Vænge blev en slags lystskov.
H.C. Andersen
13. august 1850: "Efter frokost kjørt ud til Halskov Vænge, hvor der i en lille skov voxer først unge, slanke ege med små bladfulde grene op ad stammen, den seer ud som en humlehave. Længere inde står underligt knudrede ege og bøge. Een kaldes, da den seer ud som en elephant, "Elephanten". Her er grave og ringsteder. Andreas Bunzen sad øverst på en sten. Jeg sagde:
"Her hvor ikke hjorden græsser, har man fordum kjæmper seet.
Nu sees øverst en professor Og forneden en poet".
Katastrofeåret 1967
To gange - i februar og oktober - blev skovene hærget af voldsomme storme. Corselitzes skove blev særlig hårdt ramt.
l Halskov Vænge væltede halvdelen af skovens træer. Alle kræfter måtte sættes ind på at rydde op, hvor det bedst kunne betale sig. Her i skoven blev der plantet gran i de to største lysninger. Resten blev et vildnis af væltede træer overgroet af brombærkrat. Corselitze overvejede at sælge. Dette førte til, at skoven blev fredet, og senere købt af staten.
Fortidsmindeskov 1974
Nu blev der ryddet op. De nyplantede graner og de sidste, væltede træer blev fjernet. Hullerne efter rodvæltede træer blev jævnet. Høje og dysser blev nænsomt restaureret.
For at bekæmpe ny opvækst af buske og brombærkrat blev det besluttet at lade højområderne afgræsse af får. Herved ville man genskabe et "bronzealder-landskab". Derfor valgtes gotlandske "Gutefår", en ældgammel, nordisk fårerace, hvor både hanner og hunner har horn.
I Område C er en "stenalderskov" under opbygning. Foreløbig er der indplantet skovlind - stenalderens dominerende træart. Og snart vil de indførte træarter, der ikke hører hjemme i stenalderskoven, blive fjernet. Herefter er det planen, at denne del af Halskov Vænge skal have lov til at udvikle sig til en naturskov uden forstlige indgreb.
Halskov Enge
1989 købte amtet et husmandssted på 6 ha. Her er det hensigten af genskabe et "1700-tals overdrev" - græsset af køer. Jorden blev straks taget ud af dyrkning. Gødskningen ophørte, og drænene blev afbrudt. Så kom viben tilbage! Der blev gravet vandhuller. Så kom frøerne!
l de midlertidige indhegninger er der plantet vildæble, tjørn m.m., der endnu ikke er store nok til at klare sig mod køerne. Endelig har en bakkeknold, "Stenbakken", fået sine sten tilbage og ser nu ud, som vi tror, den så ud for 200 år siden.
1-6 Stendysser
Her i skoven er der 6 stendysser: Gravkamre af sten i runde eller firkantede høje. De blev bygget for 5.500 år siden, men har siden været brugt som "stenbrud".
1. Beskadiget langdysse. Rest af kammer og spredte randsten er bevaret.
2. Ødelagt runddysse. Halvdelen af kammer bevaret. Alle randsten mangler.
3. Velbevaret langdysse. Efter restaurering (1981) har vestenden igen fået sit oprindelige udseende.
4. Beskadiget langdysse med bevaret kammer. Dets 2 dæksten dog afvæltet. Den ene sprængt med sortkrudt i borede "rør". Mange randsten bevaret.
5. Uanselig, firkantet jordhøj. Sikkert langdysse uden bevarede sten.
6. Langdysse med væltede og sprængte sten. Flere fordybninger efter kamre.
Lige uden for skovens sydkant findes et flot kammer og et par randsten fra en runddysse.
7- 9 Gravhøje
Her er også 72 gravhøje. Vi regner med, at de alle stammer fra slutningen af bronzealderen - for 2.500-3.000 år siden. Kun én er udgravet. Den rummede 3 grave med brændte ben og bl.a. en bronzekniv.
Indtil 1796 var der dyrkede marker i det meste af den nuværende skov. Derfor ligger højene samlet i de 3 områder, der ikke har været under plov siden oldtiden. Se detailkortet med kort fra 1796.
7. Fire (4) udfladede høje. Er - i modsætning til 8 og 9 - ikke restaureret.
8. Femogfyrre (45) kuplede småhøje med synlige randsten. De er alle restaureret
1976. Den jord, der i tidens løb var flydt ud over randstenene, er skovlet tilbage.
9. Enogtyve (21) kuplede småhøje. Ligeledes restaureret 1976.
De to høje i skovens østlige kant er stærkt udfladede af pløjning.
10 "Spejder-Stenen"
Falsters største sten. Skubbet hertil af isen for mere end 15.000 år siden. På vestsiden findes 2 små skålformede fordybninger - kultiske tegn fra bronzealderen.
Stenen ligger i et hul, gravet for længe siden af folk, der ville se, hvor stor den var. Sagnet fortæller, at den vender sig, når den kan lugte nybagt brød.
11 Hulvej
Her har den gamle landevej mellem Halskov og Bregninge for mere end 200 år siden gnavet sig ned i bakken.
12 Vangeskel
Indtil 1796 dyrkede Halskovs bønder deres 3 vange i fællesskab. Skellet mellem 2 af disse - en lav vold - strakte sig herfra til langdyssen (1), der lå som en ø, helt omgivet af marker. Se detailkortet med kort fra 1796.
13 Højryggede agre
Indtil 1800 lignede det danske agerland et vaskebrædt: Lange, smalle marker, adskilt af lavninger, der skulle lede vandet bort. På dette sted kan man stadig se de ca. 10 meter brede, let hvælvede marker. Alle agrene er indtegnet på det gamle kort fra 1796.
14 Museet
Her findes en lille udstilling, der viser, hvordan skovens høje og dysser ser ud indvendigt. Resten af udstillingen fortæller, hvorfor de døde træer er nødvendige for skovens liv.
Her er et overdækket spiserum og toiletter samt udendørs borde / bænke og affaldskurve.
15 Stenbakken
Her har vi forsøgt at vise, hvordan landskabet så ud, inden Falsters bønder begyndte at rydde deres marker for sten. Stenbakkens sten blev placeret her i 1990.
Offentlig trafikforbindelse
Fra Halskov Enge fører en markvej til Bregninge Gadekær (800 m). Herfra går bus 37 til Stubbekøbing og Nykøbing F.
Administration
Halskov Vænge forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm, tlf. 54 43 90 13.
Her i Halskov Vænge og Halskov Enge er målet, at natur og publikum skal trives.
Brug stedet - men pas godt på det!
Se mere om området på
Halskov Vænge