Nørreskov, Kollekolle og Åsevang
Nørreskov, Kollekolle Slette og Åsevang omgiver Furesøens vestlige bredder som et grønt bælte. Den store, rolige sø med søskrænternes gamle, krogede træer leder ikke tankerne hen på en dramatisk fortid. Men når man ved, at Furesøen med sin dybde på 38 meter er Danmarks dybeste sø, står det klart, at vi er i et landskab skabt af voldsomme naturkræfter. Vi står ved den mest markante tunneldal i Nordøstsjælland - Mølleådalen, dannet af smeltevand i sidste istid.
Her har der sandsynligvis været skov lige siden skoven indvandrede efter sidste istid. Navnet Furesøen, i ældre tid Fuursø, indeholder den gamle form af trænavnet fyr. Skovfyrren var sammen med birken et af de første skovtræer, der indvandrede til Danmark. Siden er fyrreskovene forsvundet, men på de store skrænter og i de dybe slugter ned mod Furesøen har skoven fortsat udviklet sig uden konkurrence fra den danske bonde, der foretrak jævnere terræn.
l dag er det vanskeligt at påvise rester af den sjællandske urskov, der har været en blanding af lind, eg, el og bøg. Det er dog ikke svært at forestille sig, at bevoksningen på Furesøens stejle skrænter er levn fra en sådan naturskov. Disse bevoksninger får også i dag lov at ligge urørt hen. Flere af de andre gamle bevoksninger i Nørreskoven har imidlertid en kendt historie.
Det gælder bl.a. von Langens Plantage: l 1763 kom den tyske forstmand Johann Georg von Langen hertil, tilkaldt af kongens overjægermester Gram. De nordsjællandske skove var i en elendig forfatning - åbne og fattige på 
træ, blandt andet fordi husdyr græssede i skoven. Ved systematisk dyrkning af skoven ændrede von Langen denne tilstand. Først foretog han en kortlægning af skoven. Dernæst anlagde man stendiger og grøfter rundt om skoven for at holde husdyrene ude. Så blev skoven inddelt i firkantede afdelinger, der blev hegnet for at holde vildtet ude. Endelig blev der i afdelingerne på rad og række plantet en blanding af mange forskellige træarter.
Som noget nyt indførte von Langen nåletræarterne rødgran, ædelgran, lærk og skovfyr til dansk skovbrug. l Nørreskoven står endnu 2 meget høje ædelgraner og flere imponerende lærk tilbage. Von Langen indførte også træarten ær (ahorn). Æren sår sig så villigt overalt, at den har fået tilnavnet "von Langens fodspor", og de store ær i Nørreskoven har da også utallige efterkommere.
Von Langens Plantage i Nørreskovens sydøstlige hjørne er den største og mest velbevarede af hans plantager. Her kan man i et levende museum opleve store kæmper plantet tilbage i 1765-70. Vest for den gamle plantage har skovdistriktet i 1975 anlagt en kopi af plantagen, hvor det er muligt at studere det systematiske skovbrug nærmere.
Også i nutiden undergår landskabet store forandringer. I 1960'erne kom Hillerødmotorvejen og skar sig vej gennem skove og marker. Som kompensation for tabet af store rekreative værdier købte staten den store landbrugsejendom Kollekolle og Kulhusarealerne med Åsevang Skov. Herved sikredes store landskabelige værdier mod byudvikling, og der blev skabt en sammenhæng mellem statsskovene Nørreskoven, Harreskovene og Bøndernes Hegn.
En vandretur i området
l Nørreskovens sydøstlige del er der med gul farve afmærket en vandretur på 4 km bl.a. gennem von Langens Plantage. Ved hjælp af detailkortet og vejstenene i skoven kan du tilrettelægge din egen rute til et eller flere af de steder, der er beskrevet her:
Furesøbad
Friluftsbad, hvor der er anlagt sandstrand og bygget badebroer. Ved Furesøbad er der bygninger med søsportsklubber, restaurant, kiosk og toiletter.
Fiskebæk Naturskole
Fiskebæk Naturskole er landets første naturskole, oprettet i 1972 af Ballerup, Gladsaxe, Herlev og Værløse kommuner i samarbejde med skovdistriktet. Hvert år kommer omkring 5000 børn på dagbesøg eller lejrskole for gennem egne oplevelser at lære om naturen og benyttelse og beskyttelse af den. En lille udstilling om Furesøen, naturskoler i Danmark mv. kan besøges på søndage kl. 13-16.
Casparsdam
I de enevældige kongers tid var skoven kongehusets spisekammer. Foruden vildt forsynede skoven også kongehuset med ferskvandsfisk. Modefisken var dengang karper, som man opdrættede i skovsøer og damme. Casparsdam har fungeret som karpedam, og dens nuværende navn skyldes sandsynligvis en sproglig fordrejning. Historien nævner i hvert fald ikke en Caspar med tilknytning til Nørreskoven.
Til top
Dybendalsrenden
Et lokalt sagn fortæller, at smeden i Farum kun ville lade sin datter gifte med en rig mand. Pejelars var lun på datteren og ville derfor hente en skat, der var gemt i en af kæmpehøjene i Nørreskoven. Skatten blev bevogtet af en farlig drage, og Pejelars overtalte derfor den stærke Ole Dybendal til at hjælpe sig. Dragen og Ole Dybendal kæmpede og sårede hinanden dødeligt. Deres blod flød ned gennem skoven og dannede en kløft - Dybendalsrenden. Pejelars fik ikke datteren, og skatten ligger måske stadig i Nørreskoven.
Svenskebøgene er Nørreskovens ældste bøgebevoksning. Den har fået navnet, fordi den oprindelige skov blev fældet af svenske lejesoldater under Københavns belejring i 1658-60. De svenske tropper lå i lejr i skovene omkring København og ryddede i isvintrene store skovområder for at skaffe brænde. De gamle, fredede træer fra omkring 1665 får lov at forfalde naturligt til glæde for insekter, svampe og fugle.
Flådeegene
Før det omkring 1850 blev almindeligt at bygge skibe af stål, var egetræ det vigtigste materiale til skibsbygning, herunder til krigsskibe. Godt egetømmer var derfor et vigtigt krigsmateriale. Egetræ måtte ikke eksporteres, og man lavede love for at sikre plantningen af egetræer til den danske flåde. Flådeegene i Nørreskoven er plantet i 1798.
Von Langens afdelingssten
Von Langen markerede sit afdelingssystem med tilhuggede granitsten forsynet med afdelingsnummer og verdenshjørner. To afdelingssten står endnu på det oprindelige sted.
Barkladen blev tidligere anvendt til lager af egebark. Egebark indeholder garvesyre, der blev solgt til skindgarverier. Bygningen er fredet.
Praktiske oplysninger
Sejlads og fiskeri
Bådfarten, der sejler med 80 pers. turbåde, har landgangsbro ved Furesøbad. Oplysninger om fartplanen kan fås på tlf. 45 87 01 52. Stangfiskeri er frit i Furesøen, dog må ål kun fanges af erhvervsfiskeren. Du kan leje både og købe fiskekort til Farum Sø ved bådudlejningen, tlf. 44 95 47 16.
Grill- og bålpladser
Til skovens gæster er der i området indrettet en grillplads og 3 bålpladser. De kan frit benyttes.
Landgangsstederne er primitive overnatningssteder, hvor kano- og kajaksejlere kan slå lejr. For at beskytte fuglelivet i rørskoven, må du ikke gå i land uden for landgangsstederne.
Administration
Nørreskoven, Kollekolle Slette og Åsevang forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland, tlf. 44 35 00 35.
Vandreture i statsskovene
Nørreskoven, Kollekolle Slette og Åsevang er nr. 3 i serien af vandretursfoldere og findes også i en trykt udgave. Yderligere oplysninger om denne og de øvrige mere end 100 foldere.
Download detailkortene for vandreruten (jpg)
Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, 1993. Må citeres mod kildeangivelse. Trykt udgave kan fås gratis på biblioteker og turistbureauer, samt ved henvendelse til Miljøministeriet.
Se mere om området på