Nyt fra stærenes verden: Forsigtig-per vinder over gambleren!
”Hør den lille stær, den er, åh, så fornøjet”. Sådan begynder Bergstedt og Schierbecks berømte sang om stæren, som i øvrigt er med i den nye danske naturkanon. Men hvis vi tror, at stæren altid er fornøjet, så tager vi fejl. Rent faktisk er tusindvis af danske stære nu døden nær på grund af den i år bemærkelsesværdig kolde vinter.
"Stærene er slet ikke gearede til de kolde temperaturer, vi har i øjeblikket. Så en rigtig stor andel vil omkomme i sneen”, siger naturvejleder Jan Kjærgaard fra Skov- og Naturstyrelsen.
Problemstillingen hænger sammen med, at der i de seneste år er blevet flere og flere stære, som bliver i Danmark om vinteren frem for at trække til varmere himmelstrøg i f.eks. Belgien, Frankrig og England.
”Mange folk under sig over, at der er så mange i stære i landet på denne årstid. Og det kan jeg godt forstå. For sådan var det ikke i gamle dage. Men i dag kan vi se, at en del af stærene er blevet såkaldte standfugle, altså fugle der bliver i landet om vinteren”, forklarer naturvejlederen.
Det giver sådan set god mening, at flere og flere stære er blevet standfugle, påpeger Jan Kjærgaard:
”For ved at blive herhjemme kan de dels komme gang med at yngle en uge før, og dels kan de skaffe sig de bedste redepladser. Det betyder til sammen, at de kan få én unge mere ved at blive hjemme frem for at drage udenlands”.
Naturvejlederen drager en parallel til den økonomiske verden:
”Du kan jo sige, at den stær, der trækker udenlands er en forsigtig-Per. For den har en ret stor chance for at overleve og få unger. Omvendt er en stær, der bliver hjemme om vinteren en gambler. Den risikerer at dø, hvis det bliver for koldt. Men omvendt kan den altså få flere unger, hvis vinteren er mild. I år vinder forsigtig-Per over gambleren. Til gengæld har gamblerne haft nogle gode år, mens vintrene var milde. I de år har forsigtig-per-fuglene ikke fået maksimalt udbytte”.
Jan Kjærgaard, der oprindelig er uddannet biolog, understreger dog, at fugle ikke foretager en bevidst strategi. Det handler om DNA og ikke om bevidste valg:
”Det er ikke sådan, at en stær sætter sig ned og overvejer, hvilken strategi, den skal følge. Stæren handler ud fra instinkter, som er genetisk betinget. Det er sammensætningen af DNA hos den enkelt fugl, der afgør om den er gambler eller forsigtig-per”.
De overvintrende stære holder især til ved byerne, hvor de bl.a. bliver tiltrukket af fuglefoder i villahaverne.
Udnyt sneen til at afsløre husmår
Flere og flere husejere, også i de store byer, har bøvl med husmår. For mange ender husmåren som et sandt mareridt. Hvis det lille, adrætte rovdyr først får etableret sig og stiftet familie på husets loft, kan det ofte medføre omfattende materielle skader samt kraftige støj- og lugtgener.
Men netop nu er der en oplagt mulighed for at tage første skrift til at forebygge mareridtet. For de store mængder af sne, der præger flere steder af landet, kan afsløre, om der er husmår på spil ved ens hus. Samt hvilken vej de i givet fald kommer ind i huset.
Dyrets fodspor i sneen er nemlig relativt nemme at aflæse. Det oplyser Skov- og Naturstyrelsen, hvis medarbejdere rådgiver om håndtering af problemer med vilde dyr, heriblandt husmår.
”Husmårens fodspor er meget karakteristiske, og kan derfor forholdsvis nemt aflæses i sneen. Bl.a. fordi dyret bevæger sig på en meget særpræget måde. Modsat f.eks. en kat, der bevæger sig i gang, kommer husmåren frem ved at foretage hop på cirka 50 centimer. Når dyret lander, sker det med for- og bagpoter samlet. Derfor vil husmårens fodspor være relativt store”, fortæller vildtkonsulent Markus Sandor Hestbæk fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland.
Vildtkonsulenten understreger dog, at husmårens fodspor let kan forveksles med andre mårdyr som f.eks. skovmår, ilder og mink:
”Men det er ret sjældent, at skovmår, ilder og mink går tæt på folks huse. Af pattedyr er det typisk katte og så netop husmår, der færdes tæt på huse. Og det er meget nemt at se, om fodsporene kommer fra en kat eller husmår”.
Både Falck, Statens Skadedyrlaboratorium, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsens medarbejdere melder om et stigende antal henvendelser fra fok, der er plaget af husmår. Der kommer også et stigende antal spørgsmål om emnet til Naturbrevkassen på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.
”Vi anbefaler husejerne til at gribe ind så hurtigt som muligt – gerne allerede inden husmåren når at komme ind i huset”, siger Sandor Hestbæk Markus.
For at forebygge indtrængen af husmår kan man f.eks. sørge for at spærre af de steder, hvor måren kan slippe ind i huset. Man kan også opstille fælder, f.eks. i loftsrum.
”En tredje mulighed er at skyde dyret, hvis det befinder sig inde på ens grund. Hvis man ikke selv har jagttegn, kan man tage fat i en jæger og få vedkommende til at foretage det fornødne. Hvis man selv ikke kender en jæger, kan man kontakte den lokale jagtforening. Her vil der ofte være hjælp at hente”, forklarer Sandor Hestbæk Markus.
Der er mange fordele ved at gribe ind så hurtigt som muligt – for husmåren kan nemlig nemt gå hen og blive et dyrt bekendtskab. Det ses bl.a., at dyret går til angreb på isoleringsmaterialer.
Hvis man får skader på sit hus som følge af husmår – og andre skadedyr – vil der nemlig ofte ikke være en krone at hente i erstatning fra ens forsikringsselskab. Kommer det f.eks. så vidt, at taget skal pilles midlertidigt af huset for at lave en ny isolering, kan regningen løbe op i flere hundrede tusind kroner. En udgift som man altså selv skal betale:
”Det er korrekt, at en almindelig hus- eller ejendomsforsikring som udgangspunkt ikke dækker tab i forbindelse med angreb fra skadedyr. Det gælder også husmåren. Dog kan man hos visse forsikringsselskaber tegne en forsikring, som dækker i forbindelse med skadedyr”, siger konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen, der hører under forsikrings og pensionsselskabernes brancheorganisation, Forsikring og Pension.
Natur-event skaffer penge til ofrene for jordskælvet i Haiti
Til foråret skal familien Vistesen fra Lunderskov vest for Kolding deltage i en fire timer lang natur-event, der bl.a. inkluderer en klatretur op i et 30 meter højt bøgetræ med udsigt ud over Lillebælt samt hvidvinsdampede muslinger tilberedt over et bål i skoven.
Det står nu klart efter, at Dorte Vistesen havde givet det højeste budt (2.500 kr.) ved en særlig oplevelses-auktion, som Danmarks Radio P4 Trekanten netop har afsluttet. Auktionen blev holdt i forbindelse med den igangværende Danmarks-indsamling 2010, som kulminerer på lørdag med et tv-transmitteret show i Tivoli. Pengene fra indsamlingen går til ofrene for jordskælvet i Haiti samt afrikanske kvinder i nød.
I den forbindelse havde Skov- og Naturstyrelsen doneret en natur-event, der vil foregå med guide.
Eventen kommer til at foregå i Stenderup Skovene syd for Kolding Fjord. Her står der et 30 meter højt bøgetræ på en skrænt, som deltagerne skal op i toppen af.
”Ved hjælp af tov, trisser og klatreseler udfordrer vi os selv, vores højdefobier og de fantastiske naturscenerier på kanten til Lillebælt”, fortæller skovfoged Claus Simonsen fra Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet. Det er ham, der er guide på turen. Udover at være skovfoged er han også uddannet som klatre-instruktør.
”Vi skal have familien Vistesen til at klatre op i toppen af træer, så de kan nyde udsigten udover Lillebælt. De vil i den forbindelse både få klatresele og sikkerhedsline på. For mange mennesker er det grænseoverskridende at klatre så højt op, men når man først er kommet op er det en fantastisk oplevelse”, forklarer Claus Simonsen.
Efter klatreturen skal familien samle deres egne blåmuslinger nede ved stranden.
”Der bliver tale om hvidvinsdampede muslinger, som vi vil tilberede over et bål inde i selve skoven”, siger Claus Simonsen.
Familien Vistesen har nu ca. tre måneder at glæde sig i – for eventen afholdes først, når bøgen springer ud.