Flagermusene trives i Daubjerg og Mønsted Kalkgruber
Det ser ud til, at flagermus og oste kan leve sammen i fredelig sameksistens. En ny rapport om overvågningen fra 2002 til 2004 af flagermusene´i Daubjerg og Mønsted Kalkgruber viser nemlig, at flagermusene trives, selvom gruberne bruges som ostelager. Endda er bestanden af en af Europas sjældne flagermusearter – Damflagermus - øget markant i Mønsted Kalkmine.
”Vi er glad for at se, at flagermusene har det godt sammen med ostelageret”, udtaler skovrider J.C. Briand Petersen fra Skov- og Naturstyrelsen ved Feldborg. “Dermed kan Daubjerg og Mønsted Kalkminer fortsat være med til at sikre nogle af vore mest spændende pattedyr”.
Skov- og Naturstyrelsen besluttede, som opfølgning på en fredning af Daubjerg Kalkmine i Midtjylland, at overvåge flagermusene i både Daubjerg og Mønsted. Begge kalkgruber bliver udnyttet til oplagring af oste – grubeost – i et afgrænset område af gangsystemet. Og i Mønsted kalkmine, som har langt de største ostelagre, viser overvågningen, at den ammoniak, som osten afgiver, har betydet, at der er kommet bakteriebelægninger i kalkminen. Rapporten vurderer, at det i dag ikke er kritisk, men at en fortsat vækst af belægningerne kan give anledning til bekymring.
”For at sikre at bakteriebelægningerne i Mønsted Kalkminer ikke udvikler sig truende over en længere periode for flagermusene, vil vi nu overveje forskellige initiativer. Det vil ske i løbet af efteråret, hvor vi vil inddrage landets flagermuseksperter. Og så vil vi selvfølgelig fortsætte overvågningen, så vi kan se, hvordan bestandene udvikler sig”, afslutter J.C. Briand Petersen.
Læs mere om:
Fakta
-
Cirka en fjerdedel af alle verdens pattedyrearter er flagermus.
-
16 arter lever i Danmark.
-
Alle flagermus er fredede.
-
I Danmark er der udpeget 6 habitatområder for at beskytte flagermusene.
Egetræer udsat for massivt insektangreb
Lige nu er egetræerne flere steder i Danmark hårdt ramt af insektangreb. Bladene er væk og træerne ser nærmest døde ud.
Men selvom det er et trist syn, at se gamle egetræer stå helt uden blade på her midt på sommeren, er der ingen grund til panik blandt haveejere og skovgæster. “Det er larverne af den lille sommerfugl frostmåleren, der er på spil”, forklarer seniorforsker Hans Peter Ravn fra Skov & Landskab ved Landbohøjskolen og fortsætter: “men træerne har heldigvis sine helt egne våben mod angrebene. Selvom alle forårets blade er spist, er egetræerne som et af de få træer i stand til at sætte nye blade her om sommeren”. Hans Peter
Ravn fortæller: “at disse nye sommerskud har fået tilnavnet Sct. Hansskud, og de er så effektive, at træerne heldigvis snart har blade på igen”.
Ifølge Hans Peter Ravn er det ikke første gang frostmåleren angriber de danske egeskove. Det sker med års mellemrum, at frostmålerens larver optræder i millionvis på samme måde som vi kender det fra mariehøns og myg. Og heldigvis tager egetræerne ikke skade af frostmålerens hærgen: “Godt nok vokser træet lidt mindre i år, men når man tænker på, at et egetræ kan blive mange hundrede år gammelt, betyder det ikke så meget set over træets lange livsforløb”, afslutter Hans Peter Ravn.
Status over borgerinddragelse om
nationalparker
29 offentlige møder, 301 arbejdsgruppemøder og 91 andre offentlige sammenkomster om nationalparker. Det er, hvad det hidtil er blevet til i de fire pilotprojekter, der nu står for at aflevere deres rapporter til miljøministeren den 1. juli. Det er projekterne i Thy, Mols Bjerge, Møn og Kongernes Nordsjælland, der nu når det foreløbige mål med hver deres rapport til miljøministeren.
Men møder og arbejdsgrupper er ikke de eneste redskaber pilotprojekterne har taget i brug for at komme i dialog med borgerne. Flere steder har man tænkt utraditionelt. I Nordsjælland var mere end 500 repræsentativt udvalgte borgere en lørdag i februar mødt op i Helsinge Hallerne for at tage stilling til bl.a. bæver og bison i en eventuel nationalpark. På mødet stemte borgerne om helt konkrete forslag til adgangsforhold, korridorer mod nord, syd, øst eller vest, om genskabning af Søborg Sø og om regulering af biltrafikken gennem nationalparken.
Alle pilotprojekterne har også arrangeret ture i naturen og nogle steder fundet på nye måder at bringe mennesker og natur sammen. Et eksempel på et af disse forsøg er nationalpark-safarien i Thy, hvor 12 mænd og kvinder fra hele landet blev udvalgt til i 4 dage at rejse gennem Thy til fods og på cykel, i kano og til hest.
Trods den ellers store interesse for nationalparkerne har det været svært at inddrage de unge i projekterne. ”Det har været svært at motivere de unge! Vi forsøgte os bl.a. med prisopgaven”Nationalpark Thy – set med ungdommens øjne”, som styregruppen udskrev i 2004. Men meget få bød ind på opgaven”, fortæller projektkoordinator i Thy, Ib Nord Nielsen.
Bedre gik det for en konkurrence for børn og unge om deres syn på nationalparken i Mols Bjerge. Her blev de opfordret til at komme med forslag til indholdet i en nationalpark. Konkurrencen resulterede i at 150 børn og unge deltog og kom med idéer og forslag.
Alle pilotprojekterne har i hele projektperioden haft deres egen hjemmeside i en fælles portal om nationalparker i Danmark.
Og...
Nye skove i offentlig høring
To mulige natur- og skovrejsningprojekter i Nordsjælland er sendt i offentlig høring med frist for bemærkninger 1. september 2005. Det er Skov- og Naturstyrelsen, der sammen med Skævinge, Hillerød og Københavns Kommuner står for at undersøge mulighederne for at lave de nye skove og naturområder, som kan komme til at ligge ved Gørløse og Skævinge. Formålet med at lave natur og ny skov i disse områder er, at sikre en varig beskyttelse af drikkevandsressourcer, samt at skabe flere grønne muligheder for natur og befolkning.
Omkring halvdelen af projektområderne forventes at blive tilplantet med skov, mens den resterende del skal henligge som åbne arealer med enge, søer og moser. Opkøb af jord vil ske ved frivillighed.
Ny mountainbikerute indvies
Er man entusiast ud i kørsel med mountainbikes i vild og afvekslende natur, vil der på søndag d. 3. juli blive indviet den ultimative rute i Blåbjerg Plantage i den sydlige del af Vestjylland. På dagen kan man blive vist rundt af Varde Cykelklub, få lidt godt at spise og drikke og der er mulighed for at låne cykler, så man kan prøve ruten. Selve ruten er delt op i 2 forskellige distancer, der fører rytteren rundt i klitplantagen og giver udfordring for både konkurrrenceryttere og motionister. Grøn rute er på ca. 4 kilometer og sort rute 7,3 kilometer. Den ny mountainbikerute er blevet til i løbet af vinteren i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen ved Oxbøl statsskovdistrikt og de lokale cykelklubber.
Blomstrende høenge
De blomstrende høenge er en af de mest artsrige naturtyper. Men da det ikke længere er almindeligt, at man slår hø på engene – og slet ikke med le – er der nu kun ganske få høenge tilbage i Danmark. Og det er skammeligt, så derfor har Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Botanisk Forening nu udgivet et temanummer af tidsskriftet URT om plejen af høenge. Heri kan man bl.a. læse om erfaringer med høslætlaug til hvilke maskiner der bedst overtager leens drøje arbejde.
Kære brevkasse! Hvad er det?
Til Skov- og Naturstyrelsen naturbrevkasse på hjemmesiden kommer der hver dag spørgsmål, som viser hvor besynderlig naturen somme tider er. Forleden kom bl.a. dette spørgsmål:
Kære brevkasse… “For et par dage siden lå der på vores havebænk en hvid klat, der lignede noget bræk. Vi spulede det af, men dagen efter sad der igen en lignende klat, men nu hæftet fast under bænken. Den er halvkugleformet ca. 4-5 cm i omkreds og ca. 3 cm i højden. Vi tror nu det måske er er æg, men fra hvad?”
Svampeekspert Iben M. Thomsen: “Det er en “Skinnende støvpude” – En slimsvamp som egentlig slet ikke er en svamp men en amøbe. Og der er ikke tale om to – det er faktisk den samme “brækklat” der er kravlet op igen. Finder man selv en “Skinnende støvpude” så prøv at tage lidt af den brune masse inden i, sæt det på en tallerken og fodre klatten med økologiske havregryn og smør. Først lidt lige ved “klatten”, derefter 3-5 cmvæk og til sidst modsat på tallerkenen – amøben følger efter!