Askesyge: Frø fra klonede træer kan være løsningen
Mange danske asketræer risikerer at miste livet, en del af dem har allerede mistet bladene i toppen. Årsagen er den såkaldte askesyge, nærmere betegnet asketoptørre, som formodentlig skyldes angreb af svampen Chalara fraxinea. Men nu er der håb forude, oplyser Skov- og Naturstyrelsen.
Et projekt – som Skov- og Naturstyrelsen har lavet i samarbejde med Skov & Landskab under Københavns Universitet – viser nemlig, at frø fra klonede træer muligvis kan medvirke til at løse problemet.
”Vi har i de seneste to år fulgt en række asketræer i Skov- og Naturstyrelsens frøplantager ved Haderslev og på Tuse Næs nord for Holbæk, hvor træerne er klonede. Det viser sig nemlig, at en lille del af træerne slet ikke - eller kun i ringe grad - er ramt af sygdommen. Disse kloner ser med andre ord ud til at have nogle genetiske egenskaber, som gør dem modstandsdygtige overfor svampen”, forklarer biolog, Ph.d., Ditte Christina Olrik fra Skov- og Naturstyrelsen.
Det er dog kun en lille procentdel af de klonede træer, som har vist sig modstandsdygtige. Og ifølge Ditte Christina Olrik er det uvist, om de også på længere sigt vil kunne modstå sygdommen. Ikke desto mindre peger resultaterne fra de to plantager i samme retning og giver dermed anledning til en vis optimisme, vurderer Skov- og Naturstyrelsen.
”Der mangler viden om svampen, som formodentlig forårsager sygdommen. Det vides ikke, hvordan og under hvilke vilkår sygdommen spreder sig. I dag findes der derfor ingen metoder til at kurere askesygen. Og vi har heller ikke nogle redskaber til forhindre den i at sprede sig. Ved at bruge frø fra de sundeste modertræer – som samtidig er bestøvet af sunde fædretræer – er der imidlertid håb om, at vi kan skabe nye skove, som er modstandsdygtige. Vores registreringer tyder nemlig på, at resistensen kan gå i arv fra forældre til børn”, siger Ditte Christina Olrik.
På baggrund af resultaterne har Skov- og Naturstyrelsen netop fået en særtilladelse af Plantedirektoratet til at høste frø fra de sundeste modertræer i frøplantagerne.
”Vi går i gang med at plukke frøene til efteråret, og herefter vil vi så vurdere, hvad der videre skal ske. Det tegner godt, men det er endnu alt for tidligt at komme med nogle former for garantier”, fortæller Ditte Christina Olrik.
Askesygen, der især har ramt de østeuropæiske lande hårdt, blev første gang observeret i Danmark i 2003. Herhjemme ser der foreløbig ud til at være lokale forskelle i sygdommens omfang.
Skov- og Naturstyrelsen følger situationen tæt og vil også i de kommende år registrere, hvordan sygdommen udvikler sig blandt de klonede træer.
Fuglekrig: Gigantugler gør livet surt for rovfugl
Verdens største ugle, den store hornugle, har fede tider i Jylland. Bestanden er stigende - og gennem de seneste 10 år har arten spredt sig til hele Jylland.
De store hornuglers succes er til gengæld knap så gode nyheder for duehøgen, som er en kraftig rovfugl - hunnen er på størrelse med en musvåge.
Duehøgen er ganske vist den største høg i den vestlige verden, men sammenlignet med hornuglen er den en ren spirrevip. Den store hornugle, der tuder så højt om natten, at den ofte kan høres på flere kilometers afstand, er nemlig dobbelt så stor som en duehøg.
Og som det så ofte er i naturen, så gør de store livet surt for de små.
”Vi ved, at antallet af duehøge i det sydøstlige Jylland er faldet dramatisk i de seneste år - og at der samtidig er blevet flere hornugler. Det er nærliggende at antage, at hornuglens indtog i skovene kan have haft en negativ indflydelse på bestanden af duehøge”, siger skovfoged Jens Hjerrild Hansen fra Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet.
Skovfogeden understreger, at det faldende antal duehøge formentligt også skyldes andre faktorer, ikke mindst de massive stormfald i 1999 og 2005, som gjorde stort indhug i de jyske nåletræs-plantager. Konsekvens: Duehøgene har fået sværere ved at finde egnede redepladser:
”Men man skal ikke være blind for, at de aggressive hornugler også kan have en finger med i spillet. F.eks. har vi her i det sønderjyske foreløbigt tre eksempler på, at hornuglerne har overtaget duehøgens redepladser. Og da hornuglen og duehøgen jager en del af de samme dyr, er det oplagt for hornuglen at jage duehøgene væk fra attraktive områder med meget bytte”.
Jens Hjerrild Hansen henviser også til en undersøgelse fra Slesvig-Holsten i Tyskland, hvorfra de danske hornugler har deres oprindelse. Ifølge denne undersøgelse havde hele 30 procent af hornuglerne i det pågældende undersøgelsesområde fortrængt duehøge og musvåger fra deres redepladser. Efter at have fortrængt de andre fugle, har hornuglerne selv overtaget redepladserne.
”Samtidig viser analyser af gylpet, som er på størrelse med to-tre tennisbolde, at hornugler også æder duehøge. Intet er tilsyneladende for stort til at blive ædt, når hornuglen går på jagt i ly af nattemørket. Udover duehøge tager den bl.a. også ræve, katte og fiskehejrer. Og fra Tyskland er der sågar efterretninger om, at hornuglen også har ædt vandrefalk”, fortæller Jens Hjerrild Hansen.
Selv om duehøgen – ligesom alle andre rovfugle i Danmark – er fredet, vil Skov- og Naturstyrelsen ikke gribe ind.
”Nej, vi griber ikke ind i sådanne situationer. Det er naturens gang, at dyrene æder hinanden. Det skal vi ikke blande os i”, siger Jens Hjerrild Hansen.
Hornuglen blev udryddet i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Men siden et tysk udsætningsprojekt blev sat i gang i 1984, er fuglen vendt tilbage til landet – til mindre begejstring for duehøgen.
Mystisk fund af død bæver
Medarbejderne i Skov- og Naturstyrelsen undrer sig såre over et mystisk fund af en død bæver i en brønd på en eng ved Filsø nord for Oksbøl - ca. 70 km. sydligere end de øvrige vildtlevende, danske bævere!
”Det var en lokal landmand, der fandt den døde bæver i en rensebrønd på marken. Han ringede straks og fortalte os om sagen. Først var vi nok lidt skeptiske, for der har ikke været bævere på disse kanter i mange hundrede år. Men den er skam god nok. Der er vitterligt tale om en bæver”, fortæller skovfoged Henrik Lykke Sørensen fra Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk.
Det er endnu uvist, hvordan bæveren er kommet til området.
”Vi har kontaktet den lokale zoo for at høre, om bæveren kunne være undsluppet derfra. Men svaret lød, at man aldrig har haft bævere i den zoologiske have. Så den mulighed er udelukket”, siger Henrik Lykke Sørensen.
Bæveren uddøde i Danmark for mere end 1000 år siden, men i 1999 blev arten genindført i landet. Det skete, da Skov- og Naturstyrelsen satte 18 bævere ud i Flynder Å, der løber gennem Klosterheden Plantage ved Lemvig. Siden er bestanden vokset til mindst 105 individer, og har spredt sig til Damhus Å, Storåen, og herfra videre til Tvis Å øst for Holstebro og Husby Sø.
En mulighed kan være, at den dødfundne bæver har taget turen hele vejen fra Husby Sø, som er det sydligste punkt, hvor der er observeret bævere.
”Men det er immervæk en tur på ca. 70 km., og det ville da være højst usædvanligt. Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at bæveren har svømmet den lange vej via vandløb, grøfter, moser og fjorde. Der er ganske vist ikke nogen direkte vandforbindelse. Men vi ved, at bævere somme tider kan tage korte ture hen over landjorden. Så man kan ikke udelukke, at bæveren kommer fra Husby”, siger Henrik Lykke Sørensens kollega, skovfoged Ole Grøndahl Olsen fra Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland. Han er koordinator for bæverindsatsen og var selv med til at sætte bæverne ud i Flynder Å for ni år siden.
”Man kan forestille sig, at der er tale om ung bæver, der har strejfet rundt på jagt efter et nyt territorium. Undervejs kan den så have mistet orienteringen og så fortsat sin færd, indtil den mistede livet. Men dette er kun et gæt fra min side”.
Skov- og Naturstyrelsen har frosset den døde bæver ned med henblik på evt. undersøgelser af dyret.
Ulovligt at tage tigertænder og koraller med hjem fra ferie
Vilde orkidéer, tigertænder, elfenben og bælter af slangeskind. Det kan være fristende at tage forskellige eksotiske souvenirs med hjem fra sommerferien i udlandet, men det kan nogle gange være en rigtig dårlig idé, advarer Skov- og Naturstyrelsen.
”Når det handler om sjældne eller truede planter og dyr, kan konsekvensen nemlig blive, at ferien ender med, at tolderne roder din bagage igennem, konfiskerer dine souvenirs og giver dig en advarsel eller en bødestraf”, forklarer biolog Niels Kurt Nielsen fra Skov- og Naturstyrelsens særlige CITES-afdeling. Denne afdeling tager sig bl.a. af reglerne om beskyttelse af alverdens sjældne og truede dyrearter.
Både af hensyn til dig selv og de sjældne dyr og planter bør man derfor tjekke reglerne inden afrejse, lyder rådet fra Niels Kurt Nielsen:
”Når folk ringer eller mailer til os her i Skov- og Naturstyrelsen, plejer vi at sige sådan her: Hvis du er i tvivl, om en souvenir er lovlig eller ej, så lad være med at købe den. Reglerne er lavet for at bremse den illegale handel med sjældne og truede dyr, som fortsat er et stort problem i hele verden”.
Niels Kurt Nielsen understreger, at reglerne gælder uanset om dyrene er levende eller døde – og uanset om de er købt eller fundet. Man må heller ikke tage dele af sjældne eller truede dyr/planter med hjem:
”F.eks. må du ikke købe kinesisk medicin med tigerknogler i, fordi tigeren er en udrydningstruet art. Der er også en del, der tror, at man må tage sjældne eller truede slanger med hjem til Danmark, så længe de er udstoppede eller ligger i sprit i en flaske. Men den går heller ikke. Det afgørende er, hvilken art der er tale om”.
De sjældne og truede planter og dyr, som man ikke må tage med hjem fra ferien, fremgår af en liste, der ligger på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (find linket i bunden af denne nyhedsartikel).
Folks foretrukne feriemål kan aflæses i statistikken over konfiskerede dyr og planter: Ifølge CITES-afdelingen bliver reglerne oftest overtrådt i forbindelse med rejser til Asien, ikke mindst Thailand.
”Men vi ser det også i forbindelse med rejser til andre lande. Blandt de mange konfiskerede souvenirs har vi bl.a hvaltænder fra Grønland, udstoppede rovfugle fra Mellemøsten, kæmpekonkylier fra Caribien, kvælerslangeskind fra Afrika – og et hav af andre ting”, fortæller Niels Kurt Nielsen.
Hvis du er i tvivl om reglerne, kan du kontakte Skov- og Naturstyrelsens CITES-afdeling på tlf.: 72 54 24 23 på hverdage mellem kl. 9.00 -12.00 eller sende en e-mail til