Dyrehaven ved Haderslev
Dyrehaven ved Haderslev blev etableret i 1994. Den består af ca. 40 ha slettearealer, 20 ha nyplantet skov og 40 ha gammel skov – i alt ca. 100 ha. De nye plantninger beskyttes af hegn, indtil træerne er så store, at vildtet ikke kan skade dem. I dyrehaven er der en sommerbestand på ca. 200 dådyr og 20 krondyr. Hvert år fødes der ca. 70 kalve, og bestanden holdes ved lige ved afskydning og salg af levende dyr til andre dyrehaver. Begge hjortearter færdes ofte i flokke og gerne på de åbne sletter. Fra november til maj måned fodres dyrene hver dag på foderpladserne.
I dyrehaven har man en god mulighed for at betragte hjortevildtet på nært hold.
Læs eller download folderen:
Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen. Må citeres med kildeangivelse. Findes kun elektronisk.