Bævere og kronvildt
Alene på grund af størrelsen er Klosterheden et besøg værd. Med et samlet areal på ca. 6.400 ha udgør Klosterheden et af de største skovområder i Danmark. Størstedelen af området er nåletræsplantage, der er plantet på de tidligere hedearealer.
Området har et spændende og varieret dyreliv, og udover bævere, som blev udsat i 1999 findes blandt andet en af landets største krondyrbestande i Klosterheden.
Bævere
Flynder Å, der løber gennem Klosterheden, er det første sted, hvor der er udsat bævere i Danmark. I 1999 blev 6 familier eller i alt 18 bævere sat ud på seks lokaliteter i Flynder Å.
Bæveren bevæger sig nødigt mere end 30 meter fra åbent vand, så det er langs åer, bække og i søerne, man vil kunne opleve bæverne i Klosterheden. Den bedste chance for at se bævere er ved Møllesøen. Ved Møllesøens nordøstlige hjørne er der en skrænt, hvor du kan sidde uforstyrret og sidde så højt, at du har et flot overblik over hele den nordlige del af søen. De bedste chancer er lige ved solnedgang og ved solopgang.
Læs mere
Generelt om bævere
Kronvildt
De første krondyr blev observeret i Klosterheden for ca. 100 år siden. I dag er det en af landets største med en forårsbestand på ca. 325 stk. For at holde bestanden på et passende antal, der ikke skader skoven eller de omliggende marker for meget, skydes der årligt ca. 60 dyr i plantagen.
Krondyrene skader skoven ved at æde barken på yngre træer. De små ”sukkertopgraner”, der ses nogle steder, er formet af bid fra krondyr gennem mange år. Vildtet ødelægger barken på en del unge træer, når de i juli-august skraber deres nye gevir mod træerne for at rengøre det for det vækstlag af hud og hår, der har dannet geviret.
Om kronvildt
Naturen
I 1874 foretog private de første tilplantninger ved Gudumhus. Staten opkøbte størstedelen af arealerne fra 1880-88 og fortsatte tilplantningen. Det var en form for egnsudviklingsprojekt, der skulle skaffe arbejde, brænde og med tiden gavntræ til den skovfattige egn. Ved opstemning er der for ca. 50 år siden skabt et antal kunstige små søer.
Plantevæksten er domineret af de almindeligste hedeplanter. Men enkelte steder i skoven findes mere sjældne planter som f.eks. linnea, skælrod og den urgamle sporeplante ulvefod. På hederne findes enkelte steder ensian og de fredede gøgeurter. I lavninger med tørvemos gror nogle steder tranebær og den kødædende soldug.
Efterhånden som plantagen er vokset til, har hedens dyreliv ændret sig. De sidste urfugle forsvandt omkring 1960, og skovens dyreliv indvandrede og bredte sig. Rådyret var et af de første dyr, der indfandt sig. Størrelsen af bestanden har varieret meget. Rådyrbestanden var stor da rævebestanden var lille som følge af skabmider, der forårsagede pelstab og død for rævene. Nu er rådyrbestanden igen lav på grund af den ældre skov og den voksende rævebestand.
Fuglelivet i Klosterheden kan bedst opleves i forårstiden, hvor der passerer en del trækfugle, og hvor ynglefuglene markerer deres territorier med sang.
På hederne og ved store lysninger kan lejlighedsvis opleves natravn i maj-juni måned. I de senere år har ravnen med sit karakterfulde dybe skrig oftere og oftere kunnet ses og høres. Den sjældne vendehals ruger her hvert år, og sortspætten er set flere gange.
Om fugle
Geologi
Hedesletterne er aflejret af smeltevand for ca. 20.000 år siden hen mod afslutningen af sidste istid. Begge områder (Kronheden og Klosterheden) gennemfures af et antal smeltevandsdale, som løber ned til Flynder Å, Dride Å og Fåremølle Å.
Et af de store aktiver i Klosterheden er vandet. I bunden af smeltevandsdalene udspringer nogle af landets reneste vandløb, og da der ikke er tilledning af spildevand eller udvaskede næringsstoffer opnås rene upåvirkede vandløb med dertil hørende dyreliv, hvilket er en sjældenhed i Danmark. Undtagelsen er dog Flynder Å og Møllesøen, hvor vandkvaliteten er mere normal dansk næringsberiget.
Foldere:
Inspiration til andre aktiviteter i området