1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til værktøjer
  6. Gå til adresseinformation

Søborg

 

Søborg var en af middelalderens stærke kongeborge. Keramikfund viser dog, at stedet sikkert allerede var bebygget i vikingetiden, hvor der lå en lav holm ca. ½ m over vandspejlet i den store fjordarm, som strakte sig ind fra Kattegat.

Borgen blev grundlagt i første halvdel af 1100-tallet og udbygget til en ringborg af ærkebiskop Eskild omkring 1160. Få år efter erobrede Valdemar den Store borgen, som blev udvidet flere gange. Borgen blev opgivet efter reformationen, hvorefter den henlå som ruin og stenbrud. Sten herfra blev brugt til bygninger på omegnens gårde.

   Søborg ruin. Foto: Anne Johannisson

 

Udsigt over Søborg Sø. Foto: Anne Johannisson    Søborg sø var var oprindeligt det inderste af en fjord, hvis yderste del forsvandt ved de landhævninger, der begyndte i stenalderen. Området forblev  lavvandet sø frem til slutningen af 1700-tallet.

En række afvandingsprojekter gjorde det muligt at udstykke søområdet til landbrugsjord. I dag pumpes området fri for vand via kanalen til Kattegat ved Gilleleje.

Søborg Kirke. Foto: Anne Johannisson    Søborg kirke blev bygget i begyndelsen af 1200 tallet på den inderste af 3 holme. I dag kan den skimtes bag træerne fra ruinen.

Søborg slotsruin ligger nordvest for Søborg by. En grusvej fører dertil fra Møllevej vest for byen.

Asserbo

Dronningholm

Esrum Kloster og Møllegård

Stenholt

Æbeltholt

stolpen
Senest opdateret
af