Det minder om et bjerglandskab
Området strækker sig fra den jyske højderyg til og med Vejle Fjord. Et højtliggende og varieret bakkelandskab mod vest glider over i et lavtliggende plateau for at fortsætte i den 25 km lange fjord.
Grejsdalen med de slugtagtige og skovbevoksede skrænter, vejen, jernbanen og bebyggelsen langs dalsiderne virker næsten som et bjerglandskab. I den nordlige og vestlige del går ådalen i et mere uberørt landskab.
Nordkysten af Vejle Fjord står ofte med stejle klinter med bøgeskov foroven. Sydkysten viser en større variation i terrænforholdene. Inderst ligger det bakkelandskabet med skov ved Munkebjerg og længere ude det kuperede terræn ved Mørkholt.
Naturen
Egnens milde klima har gennem tiderne begunstiget planter og dyr, som ellers hører til længere mod syd. Særlig interesse knytter sig til bevarelsen af den oprindelige danske bøgeart. Ved Munkebjerg kan taksen endnu ses på sit oprindelige voksested, og på Trelde Næs findes rester af tidligere stævningsskov med hassel og eg. Og det milde klima betyder, at Munkebjerg ofte er det sted i Danmark, bøgen springer først ud.
I skovene findes en meget variret vegeation af urter og buske, bl.a. en del vilde orkideer og andre rødlistearter.
Bunden af Vejle Ådal er på længere strækninger dækket af eng, mens siderne er tilplantet med nåletræer. En række steder er skråningerne dog stadig ubevoksede eller der er rester af gammel ege- og bøgebevoksning.
I området er der også usædvanligt mange forskellige typer vådområder som kilder, bække og småsøer.
De mange løvskove rummer en fin bestand af store rovfugle, og i området findes en af landets største bestande af isfugle og bjergvipstjert.
Om fugle
Geologi
Vejle Å tunneldal er den længste og mest markante fjord- og tunneldal på Jyllands østkyst. Dalen har en lang historie. Den nuværende dal er dannet i slutningen af sidste istid, men den ligger oveni en ældre og nu begravet dal. Den østlige del af tunneldalen blev oversvømmet i stenalderen, og den tragtformede Vejle Fjord blev dannet.
Særlige naturområder – et besøg værd
Stagsrode Skov
Stagsrode Skov ligger på nordsiden af Vejle fjord, hvor fjorden mødes med havet. Langs skovens over 3 km lange kystlinie er der stejle skrænter ned mod vandet. Der er gode muligheder for vandreture med en storslået udsigt over havet.
Der er et varieret dyreliv i skoven. Her lever blandt andet rådyr, grævling og ræv. Mange steder kan man se, hvor vildtet færdes til daglig på de såkaldte veksler.
Mange forskellige slags fugle kan opleves i skoven, bl.a. stor flagspætte og grønspætte. Forår og efterår er der mange trækfugle i skoven. Kvækerfinke og nøddekrige kan med års mellemrum opleves i meget store flokke om efteråret og vinteren. Langs kysten ses ofte skarv, marsvin og edderfugl - og med lidt held sæler.
Stagsrode Skov rummer en spændende vegetation med bl.a. freded arter som blå anemone og vilde orkideer. I den østlige del af skoven findes om foråret et meget massivt dække af hvid anemone.
Dele af Stagsrode Skov er naturskov. En naturskov er ikke plantet eller sået, men nedstammer fra den oprindelige skov. Og de store udskridninger af plastisk ler langs kysten medfører en meget dynamisk natur på skrænterne.
Læs mere
Trelde Næs
Det yderste af Trelde Næs blev i 1966 købt af Fredericia Kommune med støtte fra Kulturministeriet. Samtidig blev hele området fredet. Trelde Næs havde indtil da ført en omtumlet tilværelse under skiftende ejere. I den tidlige middelalder var det den fredløse grev Trolle, også kaldet Næssekongen, der huserede på næsset. I det 14.-15. århundrede hørte Trelde Næs under kronens skovgods. Siden var der strid mellem flere af de omkringboende godsejere om rettighederne til området, især retten til det gode sildefiskeri som Trelde Næs var berømt for.
I dag er der offentlig adgang til det smukke naturområde. Troldehuset er ombygget til lejrskole og der er adgang til den fine badestrand og tre naturstier på 1, 2 og 3 km mærket med henholdsvis rødt, gult og blåt.
Disse tre stier er ikke beskrevet i folderen.
Sydkysten af Trelde Næs er et godt sted, hvis man vil samle fossiler.
Læs mere:
Engelsholm Skov
Engelsholm Skov og Sø hører under Randbøl Statsskovdistrikt og omfatter i alt 151 ha, heraf sø ca. 44 ha, ager og eng ca. 30 ha, resten skov. Arealerne tilhørte i sin tid Engelsholm Hovedgård, som blev udstykket i 1934.
Statsskovvæsenet påbegyndte opkøb af arealerne i 1942.
l skoven er der afmærket en 3 km lang vandretur, hvor man blandt andet kommer forbi den tidligere vandmølle Engelsholm Mølle, Engelsholm Slot med sine fire løgkupler og Nørup Kirke med sin løgkuppel, en tårnprydelse, som rigmanden og købmanden Gerhard de Lichtenberg i årene efter 1731 satte på slottet og sine kirker i Nørup og Bredsten.
I skoven på sydsiden af søen ved Bådehuset findes fiskebro for handicappede og tæt ved et madpakkehus.
Læs mere:
Inspiration til andre aktiviteter i området