1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

Kajak

Foto: colourbox.comKajak kan dyrkes hele året rundt, hvis man tager visse forbehold. Det er en sjov og spændende måde at bruge som transportform, når du vil en tur ud i naturen.

Der er flere forskellige kajaktyper. Jo hurtigere du vil ro, jo vanskeligere er det at holde balancen i kajakken. Konkurrencekajakken er den hurtigste kajak og herved også den sværeste at holde balancen i, hvor i mod hav- og surfkajakker er de kajaktyper, som er lettest at holde balancen i. Havkajakken egner sig bedst til at tage på tur i, da det er muligt at pakke bagage ned i luger foran og bag cockpittet (cockpittet er der hvor du sidder, når du ror).

Påklædning/udstyr
Det er vigtigt at være rigtigt klædt på, når du skal ro kajak. Tag bestik af vejret og vælg påklædning efter dette. Du skal være opmærksom på vinden, da den har en stor afkølende effekt. Selvom det er stille vejr på land, kan det sagtens blæse op og blive koldt, når du er på vandet.

Derudover skal du være meget opmærksom på, hvor koldt vandet er. I foråret kan luften være 25 grader varm men vandet kun 12 grader. Så undersøg vejrforholdene og vandtemperaturen grundigt inden du tager på vandet.

Udover at du skal anskaffe en kajak, pagaj, cockpitovertræk, en pumpe og paddlefloat, behøver du ikke at investere i meget nyt udstyr for at komme i gang med at ro.

Badebukser, hue, solbriller, svedundertrøje, løbejakke og vådsko er påklædningsgenstande, som det er en god idé at anskaffe, hvis du ikke allerede har dem. Er du kuldeskær kan en våddragt være alle tiders. De billigste fås for ca. 900 kroner.

Det er altid en god idé at ro med svømmevest.

Hvor kan jeg sejle
Der er mange muligheder for at ro kajak langs den danske kyst, på søer og åer. Det er vigtigt, at du som roer er opmærksom på, at der er forskellige krav til påklædning afhængig af om du tager ud til kysten og ror eller vælger at ro i en å. På en å, og de fleste danske søer, bliver bølgerne sjældent meget høje, og fast grund under fødderne er ofte ikke langt væk.

Regler for sejlads
Du skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at ro på alle åer og i søer. Der kan være regionale og lokale aftaler for visse åer og søer.

Foto: colourbox.com

Ud i naturen
Hvis du vælger at tage af sted med en gruppe, er det vigtigt først at kunne redde sig selv og andre.

Der er forskellige måder at lære disse færdigheder på:

  • Du kan lære dem selv ved at læse litteratur og prøve øvelserne af i praksis
  • Du kan melde dig ind i en kajakklub
  • Du kan tage på kursus

Lad altid først deltagerne prøve at kæntre, og derefter redde hinanden, inden I tager af sted. Det giver deltagerne tryghed at vide, hvordan de kommer ud af kajakken efter en kæntring. Samtidig giver det dig et overblik over gruppens samlede færdigheder i forbindelse med kæntring. Et godt sted at gøre det er på en strand, hvor deltagerne kan bunde - eller endnu bedre i en svømmehal.

Hvis du vil vide mere...

stolpen
Senest opdateret
af