1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

Med hund i naturen

Hund

At tage en tur ud i naturen med hunden er sundt for både ejer og hund. Hunde elsker at få forskellige indtryk og naturen er fuld af forskellige dufte og lyde, som rigtig kan sætte hundens - og for den sags skyld også dine - sanser igang.

Vil du lufte hunden i den fri natur, skal den være i snor. Det siger Naturbeskyttelsesloven, da hunden blandt andet kan være en stressfaktor for naturens vilde dyr og til gene for andre af naturens gæster. Men der er en lang række muligheder for, at I kan få en tur i det fri - også uden snor. Du kan på denne side læse om nogle af disse muligheder.

Uden snor – men under kontrol og ansvar
Nogle steder er det lovligt at gå en tur med sin hund uden snor. Hunde skal dog altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. Du må lade hunden være løs på stranden i vinterhalvåret fra d. 1. oktober til d. 31. marts – men kun hvis den er under fuld kontrol, hvilket betyder, at ledsageren har tæt kontakt til hunden, og at hunden ikke generer andre gæster, hunde eller det vilde dyreliv - herunder ved at virke truende eller løbe efter dem.

Læs mere om vores kampagne "Vis hensyn"

Fra april til og med september skal hunde således være i snor på strandbredden. På en del strande er der dog helt forbud mod at medtage hunde – læg derfor altid mærke til en evt. lokal skiltning.

Med en tilladelse fra skovejeren kan du få lov til at træne din hund uden snor. Hvis du ønsker at benytte nogle af Skov- og Naturstyrelsens arealer, kan du søge om tilladelse via følgende link:

Skov- og Naturstyrelsen Kronjylland, Sønderjylland og Østsjælland har udpejet nogle arealer, hvor du kan træne din hund.

Hundeskove
I statsskovene er der mere end 150 hundeskove, og her må du lade din hund være løs. Din hund kan her færdes uden snor, men med ledsager. Også her gælder reglerne om, at ledsageren skal have fuld kontrol over hunden. Ofte er hundeskovene mindre, afgrænsede skovområder med et forholdsvis fattigt dyreliv. Som regel ligger de ved tætbebyggede boligområder, hvor det ellers kan være svært at finde et velegnet sted at slippe hunden løs.

Find en hundeskov:

Legepladser for hunde (agilitybaner)
Skov- og Naturstyrelsen har i nogle af statens hundeskove opført naturlegepladser for hunde, hvor du har mulighed for at lege og træne med din hund. Der er derfor ekstra gode muligheder for motion til både dig og din hund, I disse skove. Der findes eksempelvis hundelegepladser i hundeskoven ved Solbjerg Skov ved Århus, Sperrestrup Skov ved Ølstykke, Glumsø på Sydsjælland og hundeskoven ved Ribe.

Legepladserne indeholder, alt efter hvilken du besøger, forhindringer i form af eksempelvis dæk, balancebomme, vippe, slalom og højdespring.

Du kan gratis bruge legepladserne, træningsbanerne, som er åbne hele døgnet, året rundt.

Når du bruger banerne er det vigtigt, at du viser hensyn til andre og giver dem tid og rum, så det bliver en god oplevelse for alle der bruger banen. Husk også at du kun må slippe hunden løs i hundeskoven, hvis du har kontrol over hunden, og den lystrer dig.

Fotograf Richard CruceVis hensyn
Også hunde i snor kan virke skræmmende. Tag derfor altid hensyn til andre skovgæster. Tænk på, at f.eks. en gøende hund kan forskrække hesten og cyklisten, så der opstår farlige situationer.

  • Husk, at alle hunde - også de ellers fredelige og velafrettede - har et jagtinstinkt.
  • Husk, at reglerne også gælder, selv om der ikke er opsat skilte.
  • Husk, at der gælder særlige regler for træning af hunde. Kontakt derfor den lokale enhed af Skov- og Naturstyrelsen, hvis du har planer om hundetræning.

Hold derfor altid din hund i snor. Så er du et godt eksempel for andre - og du undgår bøder!

Se mere om at have hunden med i naturen på:

Andre sider om hunde:

  • www.gipote.dk. På denne formidlingsside for køb/salg af hunde finder du også et forum, hvor hundeejere kan hjælpe hinanden med store og små problemer.
stolpen
Senest opdateret
af