1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

Esrum Kloster og Møllegård

Esrum Kloster. Foto: Anne JohannissonEsrum Kloster blev grundlagt i 1151 af Biskop Eskild og voksede støt frem til reformationen, hvor det blev nedlagt. Cistercienserordnen, der levede på klostret nåede aldrig at bygge den 70 meter lange kirke helt færdig. Esrum kloster voksede også ud i landskabet og fik mange tilliggender i Nordsjælland.

Mange bønder har betalt tiende og aflagt hoveriarbejde til klostret.

I dag står en del af sydfløjen tilbage og er åbent som besøgscenter med udstillinger og urtehave.

Tandhjul fra Esrum Vandmølle.Foto: Anne JohannissonDa munkene kom til Esrum havde de vandmølleteknikken med, og lavede en lille vandmølle på engen.

Senere da Chr. IV kom på klostret så han mulighederne for at forbedre ydelsen. Han fik flyttet åen og bygget en ny mølle med næsten 3 meters fald og et vandhjul på over 5 m i diameter. Møllen brændte ned i 1854, så den mølle der står i dag er ikke den oprindelige.

Esrum Møllegård. Foto: Anne JohannissonEsrum Møllegård med vandmølle er en del af Fonden for Esrum Kloster og Møllegård, som driver et besøgscenter og kultur- og naturformidling. Der er udstillinger, offentlige arrangementer og undervisning for skoler, gymnasier, børnehaver og andre grupper.

Esrum Kloster og møllegård ligger lige nord for Esrum Sø. En grusvej fører fra Frederiksværkvej  op til P-pladsen syd for Esrum by.

Asserbo

Dronningholm

Stenholt

Søborg

Æbeltholt


Se mere om Esrum Kloster på
stolpen
Senest opdateret
af