1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til værktøjer
  6. Gå til adresseinformation

Vildtvenlig skov


Vildtvenlig skov - nr. 5 på demonstrationsarealet
Se oversigtskort (pdf)

Ung vildtvenlig skovDer er gennem de sidste godt 10 år plantet i tusindvis af hektarer med ny skov Enten som sikring af grundvandet eller til glæde for ejeren. Traditionelt er skove plantet for at producere træ, men igennem de sidste år betyder vildtets tilstedeværelse og andre naturoplevelser mere og mere for skovens opbygning.

I den vildtvenlige skov er der en god variation af træarter, ligesom der er både indre og ydreskovbryn, hvor der er blandede buske. Da en skov generelt er meget mørk, og dermed ikke tillader megen vegetation i bunden, er det vigtig, at der er lysninger eller brede spor, der kan sikre vildtet noget føde. For at modvirke at skoven bliver meget mørk, kan man med fordel vælge lystræer som f.eks. eg og ask, da de tillader lyset at trænge igennem til skovbunden.

En skov kan anlægges vildtvenligt ved brug af nogle af følgende elementer:

  • Varierende træartssammensætninger med brug af forskellige løv- og nåletræsblandinger.

  • Indblandingstræarterne er altid sat i grupper på ca 20 x 30 m. for at sikre at alle træarterne overlever på arealet - også i alderdommen. Ved enkelttræsblandinger eller rækkevise blandinger betyder forskellig væksthastighed ofte, at enkeltarter bliver overvokset og dermed forsvinder fra arealet.

  • Stor randvirkning ved brug af slyngede skovbryn med træer og buske som insekter og fugle har gavn af i form af skjul og føde.

  • Brug af flere mindre beplantninger med åbne arealer imellem. F.eks. i form af klippet græs.

     
  • Vildtvenlig skov med græsmarkerDe fremtidige spor i bevoksningerne, som er placeret for hver 20 m, er plantet til med rødel og lærk, som begge er hurtigvoksende ammetræer, for hurtig at skabe læ på arealet både af hensyn til vildtet, men også for at fremme træernes vækst. Ammetræerne er placeret nord/syd for maximal læ imod vestenvinden.

  • Ud over brug af forskellige træartsblandinger er skovparcellerne anlagt med forskellig intensitet -  Plantning / såning, hegnet / ikke hegnet, og alm. landbrugspløjning / dybdepløjning.

  • På alle arealer er der inden plantning sået en dækafgrøde. Dels for at skabe hurtig læ på arealet, men også for at give fuglevildtet en fødekilde i form af korn. Det mest ideelle er at så vinterrug om efteråret med 15 kg/ha. Alternativt om foråret med havre 10 kg/ha og vinterrug 10 kg/ha. Ved forårssåningen spirer rugen først rigtigt det efterfølgende år.

  • Forårsplantning foretrækkes, da planterne dermed får 1 års vækst inden evt. råvildt bider dem tilbage i løbet af vinteren.

Du kan herunder læse om projektets forskellige arealer. Da flere af arealerne med vildtvenlig skov ligger tæt op af hinanden, og herved danner en helhed i forhold til hinanden, er flere af skovene placeret på samme oversigt.

Alle brynene, som er illustreret i det følgende, er lavet ud fra Skov og Naturstyrelsens egen model. Læs eventuelt om styrelsens 6-rækkede skovbryn/ læbælter under siden "Læbælter".


 

 4 forskellige løvtræsskove med bryn og åbne arealer

Se oversigtskort for placering på demonstrationsarealet

Det ses hvordan sammensætningen af forskellige skove, som er adskilt af stier, kan skabe et spændende levested for vildtet, når de kombineres med bryn og åbne arealer.

Oversigt over skovene 5a, 5b, 5c og 5d

5.a Bøg med blandet løv

Arealet er dybdepløjet og tilplantet med 60 % bøg med holmevis indblanding af fuglekirsebær og lind. Der er plantet et 6-rækket skovbryn ud mod græsarealet. Rækkeafstanden er  1,5 m og  planteafstanden på 1,75 m. Metoden, som er anvendt ved plantning, giver stor sikkerhed for træernes overlevelse. Til gengæld er der ikke meget føde at hente for fuglene.  


5b Eg med blandet løv

Ved jordbearbejdtningen er anvendt almindelig landbrugspløjning. Arealet er hegnet og tilplantet med 50 % eg med holmevis indblanding af bøg, birk, alm. røn, fuglekirsebær, lind, mirabel, skovæble og alm. tjørn. Skovbrynet, som ligger ud mod græsarealet, er 6-rækket. Der er en rækkeafstand på 1,5 m og en planteafstand på 1,30 m. Der vil her, på grund af lanbrugspløjningen, være en del føde til fuglende kort efter etableringen, da der hurtigt vil komme ukrudt.


5c Egesåning med blandet løv

Der er landbrugspløjet og sået til med rækkegående såmaskine med ca 50 % eg og med spredt indblanding af birk, alm. røn, hunderose, mirabel, skovæble og alm. tjørn. Rækkeafstanden 1,5 m. Der er på dette areal, lige som på 5c, en lang kulturfase, som giver meget føde til vildtet. Beplantningen er billig at etablere, men med en større risiko i forhold til spiringsprocenten, hvis der sammenlignes med resultatet, hvis planterne var plantet. Denne egesåning er dog kommet godt i år.

 

5d Bøgesåning med blandet løv

Arealet er landbrugspløjet og sået til med rækkegående såmaskine med ca 50 % bøg og med en spredt indblanding af birk, alm. røn, hunderose, mirabel, skovæble og alm. tjørn. Rækkeafstanden er  1,5 m . Ved at skoven er sået i stedet for plantet, giver det en længere kulturfase, hvor der er meget føde i skoven. Det er endvidere en billig måde at etablere skov på, men der er også en risiko i forhold til spirringsprocenten. Bøgen har i denne parcel desværre ikke fået så godt fat endnu, hvorimod egeparcellen klarer sig fint.



 

Nåle og løvtræsskov med bryn, læbælter og et åbent areal

Se oversigtskort for placering på demonstrationsarealet

Vildtet får her mulighed for at færdes i et meget alsidigt område, hvor der er både nåle- og løvtræsskov. Et område som har både bryn, der kan levere føde og gemmesteder til vildtet, samt et åbent areal, hvor der er plads til at tørre vingerne. Den spændende skovkant giver plads til, at vildtet kan finde ro på et ellers stort og åbent areal. Der er i 5e lavet et åbent areal omkring en gravhøj, hvilket er lovpligtigt.

 

Oversigt over vildtvenlig skov 5e og 5f

5e Bøg med blandet løv

Arealet er dybdepløjet og tilplantet med 70 % bøg med holmevis indblanding af fuglekirsebær, navr og alm. hæg. Rækkeafstanden er  1,5 m og planteafstanden 1,10 m.


5f Blandet nåletræer

Der er landbrugspløjet, og arealet er tilplantet med 60 % sitkagran og med holmevis indblanding af douglasgran og lærk. Der er et skovbryn ud mod vest og græsarealet. Rækkeafstanden er på  1,5 m og  planteafstanden på  1,70 m . De stedsegrønne granholme skaber, særligt om vinteren, hurtigt og langvarigt dække for vildtet. Den gode dækkeevne kan forlænges ved at klippe toppen af træerne og dermed holde dem grønne til jorden. Dette bliver på sigt demonstreret ved de yderste rækker lige bag ved skovbrynet.

 

Læbælter

Læbælterne er Skov og Naturstyrelsens egne læbælter, som du kan læse om under emnesiden "Læbælter". Læbælterne har i denne sammensætning funktion som et skovbryn ud mod Aggersundvej. Læs mere om læbælter...


 

Parti fra demonstrationsarealet i Aars Billede fra demonstrationsprojektet af vildtvenlig skov. Det er taget med udsigt mod nord af areal 5e. Den bølgede skovkant er her meget tydelig mellem det reolpløjede areal, hvor skoven er plantet, og det åbne græsareal.

Den bølgede kant skaber en spændende afgrænsning og et godt sted for vildtet at færdes.

 

 

 

 

Printvenlig udgave af denne side (pdf)

stolpen
Senest opdateret
af