- sådan kan du hjælpe vores dyreliv!
Skov- og Naturstyrelsens afdelinger i Nordsjælland og ved Øresund deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet af Amerikanske mink i den danske natur, for at beskytte vore hjemmehørende danske dyr. Du kan hjælpe med at rapportere hvis du har set mink. Det vil være en endnu større hjælp hvis du har tid og lyst til at opsætte fælde (r) og tilse den/dem to gange dagligt. I så fald vil vi fra Skov- og Naturstyrelsen stille fælde(r) til rådighed samt etablere forbindelse til en jæger, der kan aflive eventuelt fangne mink.
Den amerikanske mink i dens typiske levested (habitat) ved ferskvand med bevoksede brinker.
Invasion af en stor amerikaner
Den Amerikanske mink (herefter blot kaldet mink) kom til Europa og Danmark i 1930’erne, da man begyndte at opdrætte den til pelsproduktion. I 2005 produceredes der i Danmark 12 millioner skind (40 % af verdensproduktionen) til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Minkene i den danske natur stammer fra minkfarme, hvorfra de er sluppet ud ved uheld eller er løsladt af ubetænksomme dyrerettigheds-aktivister. Mink har også været udsat til bekæmpelse af rotter i havne-områder, men uden en dokumenteret effekt.
80 % direkte fra minkfarme
En undersøgelse udført af Danmarks Miljø Undersøgelser i Thy og på Bornholm har vist at ca. 80 % af minkene er undslupne direkte fra farme og de resterende 20 % er deres afkom opvokset i fri natur. Mink indfanget i Nordsjælland vil blive undersøgt for at undersøge hvordan fordelingen mellem undslupne og vilde mink er i denne landsdel.
Hvorfor bekæmpe mink?
I Danmark har der ikke i historisk tid været arter af mink. Derfor har det været let for den Amerikanske mink at udfylde en uoptaget rolle i naturen (økologisk niche) som mindre ferskvands-rovdyr. Det betyder samtidig at små pattedyr, vandfugle, padder og fisk ikke er tilpasset mink, hvorfor de ret nemt falder bytte for mink. Det store antal undslupne mink betyder også, at der sandsynligvis er flere mink i naturen, end hvis de blot stammede fra vilde forældre. Dermed er trykket på byttedyrene også unaturligt højt.
Padder, små pattedyr og vandfugle er ikke tilpasset amerikanske mink, og kan blive kraftigt reduceret i antal hvis ikke vi regulerer antallet af undslupne og forvildede amerikanske mink. Her er det grøn frø, halsbåndsmus og blishøne (Fotos: Jens Ole Andersen)
Der er også en risiko for at mink kan have en negativ effekt på vores oprindelige rovdyr som brud, lækat, ilder, husmår, skovmår og odder ved enten at konkurrere om bytte eller ved at aktivt fordrive dem fra deres territorier. Den største risiko er formentligt for ilder, der synes at have det største overlap med mink i størrelse, levested og byttedyr, men ilderen er dog mindre tilknyttet vand.
Invasiv art
Minken er det man kalder en invasiv art: En art der ikke oprindeligt hører hjemme i Danmark, og som nu har en negativ indvirkning på oprindelige arter i den danske natur. Myndighederne forsøger derfor at reducere bestandsstørrelserne af invasive arter, eventuelt helt at udrydde dem. Andre eksempler på invasive arter er bjørneklo, hybenrose (rynket rose) og "dræbersnegl". Det er næppe muligt at udrydde mink i Jylland eller på Fyn og Sjælland, men en bestandsreduktion ville hjælpe vores oprindelige dyrearter, så de på sigt kan tilpasse sig.
Vi behøver din hjælp!
Skov- og Naturstyrelsen kan ikke alene løse opgaven med at reducere antallet af mink. Dels skal vi have hjælp af mink-farmerne til at undgå udslip af mink, dels skal vi have hjælp til at registrere hvor mink forekommer, og endelig skal vi have hjælp til at indfange undslupne og vilde mink. Skov- og Naturstyrelsen er lige som alle andre lodsejere ansvarlig for at bekæmpe mink på egne arealer. Skal reguleringen være effektiv skal den foregå på alle arealer. Derfor vil Skov- og Naturstyrelsen gerne vejlede i at bekæmpe mink på alle arealer og så vidt muligt udlåne fælder til formålet.
Her henvender du dig
Har du set mink i Nordsjælland kan du ringe Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland på 48 46 56 00 eller sende e-post til , hvori du oplyser navn, adresse og telefon-nummer og en præcis beskrivelse af hvor du har set mink. Oplysningerne vil hjæpe os med at målrette indsatsen.
Udlån af fælde
Hvis du har tid og lyst til at opsætte en eller flere fælder og tilse dem to gange dagligt, vil vi fra Skov- og Naturstyrelsen stille fælde(r) til rådighed samt etablere forbindelse til en jæger, der kan aflive eventuelt fangne mink. Når du låner en fælde skriver du under på betingelser for udlånet.
Mink i Nordsjællands natur folder.pdf (2,0 MB)
Vejledning til fangst af mink.pdf (1,0 MB)
Sammenligning mellem Amerikansk mink i den almindelige vildform (til venstre) og ilder (til højre). Bemærk især forskellene i ansigtet. Ilderen har en karakteristisk ansigtsmaske, der som minimum består af hvidt på både over- og underlæbe, over øjnene og på kanten af ørerne. Minken har normalt kun små lyse tegninger på underlæben og på halsen. Underslupne tam-former kan dog have meget mere lyst, men ikke en ansigtsmaske som ilderens.
Minkens biologi
Smukt pels- og skadedyr
Minken har selvsagt en smuk pels. Mink findes i flere farvevariationer til pels-fabrikation. De lysere former kan undertiden overleve nogen tid i naturen, men den almindelige (og genetisk dominerende) vildform er ensfarvet mørk chokoladebrun, ofte med undtagelse af små lyse tegninger på underlæbe og hals. Minken er slank og måler 48-68 cm, hvoraf 14-22 cm er hale. De voksne vejer 0,6 – 1,5 kg, men hunnerne dog sjældent over 0,8 kg.
Forvekslings-muligheder
Mink kan forveksles med andre mindre rovdyr. Brud og lækat er begge mindre (henholdsvis 100 og 200 g) og lyse på undersiden. Skovmår og husmår er lidt større end mink, og med henholdsvis gul og hvid hals helt ned til forbenene. Odderen svømmer også, men er dobbelt så lang og langt kraftigere med en vægt på op til 13 kg. Ilderen er samme størrelse som minken, men har en ansigtsmaske, der består i hvidt på under- og overlæbe, over øjnene og på kanten af ørerne. Desuden kan de lyse underhår skinne igennem på siderne af kroppen. Halen synes også mere busket.
Mink er mere dagaktive og mindre sky end vore andre rovdyr, og man kan ofte være heldig at se de adrætte dyr svømme og dykke energisk eller pile af sted nær vand. Ingen andre af vore andre mindre rovdyr svømmer normalt.
Vandlands-ekvilibrist
Minken er udpræget knyttet til ferske og salte vande. Den foretrækker ferske vande med frodig bredvegetation. Den har svømmehud mellem det inderste led på tæerne, og bevæger sig sjældent langt fra vand. Her jager den sit bytte, der består af små pattedyr, vandfugle inkl. æg og unger, padder, fisk, krebsdyr, etc. Territoriet følger bredden 1-4 km. Det er størst hos hannerne, men overlapper kun lidt med hunnernes. Derfor opsøger hannerne hunner i februar-april og 4-6 hvalpe fødes i en hule i april-maj. Her bliver de i 6-8 uger, hvorefter de følger moderen til det bliver efterår. Mink bliver kønsmodne som 1-årige.