Indsatsplaner
Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) bekæmpes de fleste steder i Danmark, bl.a. i mange kommuner. Med bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo fra 2006, fik kommunerne mulighed for at udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Private lodsejere blev hermed forpligtet til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på deres ejendom, hvis denne ligger i et område der er omfattet af en indsatsplan. Indsatsplanen skal bl.a. indeholde en vejledning om hvilke metoder der er egnede til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.
Bekæmp ikke de forkerte - Pas på forvekslinger
Sikkerhedsforanstaltninger
På grund af risikoen for stænk af kæmpe-bjørnekloens giftige saft bør enhver der bekæmper tage visse sikkerhedsmæssige forholdsregler. Alle dele af kroppen bør være dækket af beskyttende tøj. Syntetiske, vandafvisende materialer er bedst. Bomuld og lærredstøj kan opsuge plantesaften og plantens hår kan gennembore disse materialer. Herudover bør lange handsker og beskyttelsesbriller eller visir, der kan beskytte øjnene bæres.
Bekæmpelsesmetoder
Der findes forskellige metoder til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Hvilken metode der vælges vil ofte være afhængig af antallet af planter, de fysiske forhold på stedet, f.eks. jordbundstype, terrænforhold og voksestedets tilgængelighed.
Overordnet er der tre ”grønne” bekæmpelsesmetoder: rodstikning/opgravning, slåning og græsning. Herudover kan planten bekæmpes med pesticider.
Vær i øvrigt opmærksom på, hvilket stadie de bekæmpede planter er på. Har kæmpe-bjørnekloen dannet sin store hvide blomsterskærm, skæres denne af stænglen og tages med i affaldssækken. Derved undgår man, at planten når at danne frø. Frødannelse kan ske fra opgravede stængler, som f.eks. ligger hen i fugtigt vejr eller falder ned i nærliggende vandløb.
”Grønne” bekæmpelsesmetoder
Nedenfor ses et skema med anbefalinger til valg af bekæmpelsesmetode på baggrund af antallet af planter.
| Bestandens størrelse |
Rodstikning/opgravning |
Slåning |
Græsning |
Fjernelse af skærme |
| Små bestande, typisk 5-10 stk |
Anbefales
|
I orden, men rodstikning/ opgravning giver hurtigere resultater |
|
Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning
|
Mindre bestande, typisk 50-200 stk
|
Noget tidskrævende, men kan anbefales som den mest sikre metode til bekæmpelse, især i blød jord
|
Slåning kan overvejes forud for rodstikning/ opgravning eller græsning |
Mulighed bør undersøges. Er dog ofte kun muligt, hvis der er naboarealer,
som afgræsses |
Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning |
Store bestande, mere end 1000 stk.
|
Tidskrævende, næppe realistisk i hård jord
|
Slåning kan overvejes forud for græsning |
Der bør etableres græsning |
Skærme, der kan kaste frø i vandløb og søer, bør fjernes |
Kilde: Sådan bekæmpes Kæmpe-Bjørneklo. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2001
Rodstikning/opgravning
Om foråret kan planterne graves op eller rodstikkes. Da opgravning ofte vil være tungt arbejde, vil denne metode med fordel kunne erstattes af rodstikning. Ønsker man at opgrave plantn gælder det om at få så meget af roden med som muligt, da dette øger chancen for at planten dør.
Ved rodstikning skæres roden over lige under vækstpunktet, så planten dør. En indikation på at man er under vækstpunktet skulle være at snittet er gråligt-mælkehvidt. Hvis snittet indeholder grønne pletter hugges dybere. Stik i mindst 10 cm dybde skulle være nok, men p.g.a. erosion kan der være akkumuleret jord omkring planten og det kan derfor være nødvendigt at stikke ned til 20-25 cm dybde. Rodstikning sker bedst med en spade med skrå æg. Planten lægges til udtørring eller destrueres. Blomsterskærmen skæres af så planten ikke kan danne frø.
Slåning
Kæmpe-bjørneklo kan ikke tåle at blive slået, og findes derfor ikke i græsplæner og naturområder, som afgræsses. Den jævnlige slåning eller græsning holder vegetationen lav og tæt, hvilket forhindrer kæmpe-bjørneklo i at indvandre.
Man kan slå kæmpe-bjørneklo med le, buskrydder, slåmaskine eller slagleklipper – det kræver dog en tilbagevendende indsats da frø i jorden kan spire og danne nye planter i op mod en halv snes år.
Planterne slås når de er ca. en halv meter høje. Slåningen skal gentages igen allerede samme år, da rødderne kan danne sideskud, der senere på året vil kunne producere frø. Frøproduktion kan ske fra selv ret lave blomstrende planter – blomstrende planter med en højde på kun 10 cm kan forekomme.
Når man har slået en plante nogle gange, forhindrer man, at der opbygges næring i plantens rødder og planten ”udsultes”.
En anden mulighed er at vente med slåningen til planterne er lige ved at blomstre. Så vil de have brugt så meget energi på at vokse sig store at de ofte dør, når de bliver slået. En fare ved denne metode er, at frøene kan ligge og eftermodne på den fældede plante, eller at der er så meget plantesaft i planten, at den kan sætte et blomstrende sideskud. Man bør derfor indsamle blomsterskærmene og destruere dem, og de fældede planter bør efterses efter kort tid for nye blomsterskærme.
Græsning
Græsning er et effektivt middel mod kæmpe-bjørneklo de steder, hvor det er muligt. Det er mest effektivt og bedst for dyrene at sætte dem på græs så tidligt som muligt – så har planterne ikke nået at vokse sig store. Man skal huske at det kræver dagligt opsyn, hvis man anvender dyr til græsningspleje.
Får er særligt glade for Kæmpe-bjørneklo. Især gotlandske pelsfår, som ofte bruges til naturpleje, ligefrem elsker Bjørneklo og kan vælte store planter for at æde dem før noget andet.
Både heste og kvæg spiser også gerne kæmpe-bjørneklo, men skal sættes på græs tidligt inden planterne er blevet for store.
Fåreavlskonsulent Richard Andersen, Landboforeningerne i Rønnede vurderer, at alle fåreracer er lige gode til bekæmpelsen af bjørneklo. Især arter som Texel og Utegangsfår er gode til arbejdet.
En landmand på Sydfalster har berettet til det tidligere Storstrøms Amt om hans heste, der et par gange har fået knopper og feber, når de har græsset på bjørneklo-bevoksede arealer. Dette kan dog også skyldes andre arter m.v. Nogle dyrlæger beretter dog om, at græssende husdyr, for eksempel får og kvæg, kan få vabler/eksem ved at græsse, hvor der er bjørneklo. Dette skulle især gå ud over dyr med lys hud.
Fjernelse af blomsterskærme
For at undgå spredning af Kæmpe-bjørneklo kan man fjerne blomsterskærmene fra planterne. Herved standses spredning af kæmpe-bjørneklo uden for arealet, men det er vigtigt at huske på at planterne ikke forsvinder af denne behandling og fjernelse af blomsterskærme er derfor kun et middel til at undgå yderligere spredning. De afskårne blomsterstande bør fjernes fra området og destrueres, helst ved forbrænding. De må aldrig lægges i kompostbunken.
Kemisk bekæmpelse
Glyphosat har en effektiv virkning mod og er godkendt til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Danmark, også på områder indtil 2 m fra vandløb og lignende. Ønsker man at bruge pesticider til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo anbefales det at starte bekæmpelsen tidligt om foråret, når planterne er 20-25 cm høje. På dette tidspunkt er det muligt at få adgang til hele bestanden. På dette tidspunkt har planten heller ikke vokset sig over knæhøjde. Er planterne over knæhøjde er åndedrætsværn påbudt.
Da der kan spire planter efter den første behandling kan det vær nødvendigt med endnu en behandling inden udgangen af maj.
Sprøjtning skal ske i tørt og stille vejr, og bør foretages således, at kun bjørnekloplanterne behandles. Sprøjtning kan ske med rygsprøjte og afskærmet sprøjtlanse, med en weed-wiper eller ved pensling. Dette er for at undgå at al anden vegetation også udryddes, da glyphosat også virker på denne.
Hvis kemisk bekæmpelse foretages i erhvervsmæssigt øjemed skal man have enten et sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis. Læs mere om dette hos miljøstyrelsen:
Andre metoder
Mange råd går på putte salt eller vand ned i hulrummet i den afhuggede stængel. Der er dog ikke særligt gode erfaringer med denne metode, og det er også kun relevant at bruge på steder med meget få planter. Salt kan desuden ændre på jordbundskemien - ikke kun på arealet, men eventuelt også på tilstødende arealer og dermed skade den naturlige vegetation. Ukrudtsdampning af kimplanter kan også være en mulighed.
Hvis du vil vide mere
Bekæmpelse
Indsatsplaner og lovstof
Læs mere om indsatsplaner og lovstof omkring Kæmpebjørneklo på Plantedirektoratets hjemmeside: