Det vi ser af svampen når vi går i skoven er ofte kun frugtlegemet. Frugtlegemet er den del af svampen , som svampen har dannet for at formere sig. Det er frugtlegemet vi indsamler og spiser. Det er også Frugtlegemet man kigger på når spisesvampe skal bestemmes. Sådan et frugtlegeme kaldes også i almindelighed for en paddehat. Betegnelsen bruges om frugtlegemer med hat og stok. Ordet kommer af, at man tidligere troede at frøer og tudser satte sig under hattene i regnvejr.
 

Det meste af svampen gemmer sig

Langt den største del af svampen befinder sig i jorden eller inde i et rådnende træ. Denne del ser vi sjældent, det kaldes for et mycelium.

Myceliet består af meget fine tråde kaldet hyfer.
Hyferne er så små, at vi skal bruge mikroskop for at se dem. Hvis der ligger mange hyfer sammen, så kan vi nogen gange se dem som et hvidt, gråt eller blåt lag. Tænk bare på, at det hvide lag uden på en Brie-ost, er et tæt lag af svampehyfer. Svampene er tilsat osten, fordi de giver osten en god smag, et smukt udsende og beskytter mod andre svampe.
 

Svampe og træer samarbejder

Som nævnt befinder den største del af svampen sig i jorden. Nede i jorden samarbejder svampehyferne med træernes rødder. Ofte skaffer svampen vand op til træerne, som belønning bliver svampen forsynet med sukkerstoffer fra rødderne. Sådan et samarbejde kaldes for symbiose.

Dette er nyttigt at vide, når man leder efter svampe. For man skal lære, hvilke svampe, man skal se efter under hvilke træer. Eller i hvilken vegetation.

Her er et par eksempler:

• Rød fluesvampvokser sammen med gran og birk, den er sjælden at finde under bøgetræer.
• Birkerørhat. Ja, der siger navnet sig selv, den skal findes i nærheden eller under birketræer.
• Almindelig Kantarel vokser sammen med træer, især under gran, eg og bøg.
   

Svampe rydder op i naturen

Svampe er også nyttige til at nedbryde døde træer, grene og blade. Så bliver næringsstofferne tilgængelige for skovens træer igen.

Nogle svampe er skadelige for træer og kan få dem til at gå ud. Honningsvamp er nok den værste skadevolder i dansk skovbrug. Den angriber både nåletræer og løvtræer. Den lever både af dødt træmateriale såvel som den angriber levende træer.

Svampes "frø" kaldes for sporer. Sporene dannes for de fleste svampe (paddehatte) på undersiden af frugtlegemet, hvor de sider beskyttet for regn i en række lameller eller i nogle rør. Sporene er meget små eg lette, derfor spredes de let med vinden.
 

Hvad er en Heksering?

Undertiden støder man på et sjovt fænomen i skoven eller på græsplæner. Det er en ring af svampe. På ydersiden af ringen er græs og planter ofte mere frodige. Lige inden for ringen er græsset ofte lidt vissent eller meget kort, det ligesom ikke trives. Længere inde i ringen eller i midten kan græsset vokse frodigt igen.

Sådan et fænomen kaldes en heksering.

Navnet heksering har de fået, fordi man i gamle dage troede, at der var trolddom med i spillet.

Man forestillede sig, at en heks havde kogt heksebryg på stedet eller lavet trolderi. Det er også blevet påstået, at hekseringe dannes på grund af lynnedslag.