Hvaler stammer fra landlevende pattedyr, der gradvist helt har tilpasset sig livet i havet. Hvalerne er strømlinede. Deres luffer er omdannede forlemmer, men ellers mangler alle andre ydre ”vedhæng, ” enten fordi de er bortreduceret eller fordi de er trukket ind i kroppen. Hvalerne har ingen pels til isolering men i stedet spæk. Næseborerne er flyttet til toppen af hovedet.
Hvalers unger fødes på et veludviklet stadium og kan lige efter fødslen følge moderen.
Man inddeler hvaler i to underordner; tandhvaler og bardehvaler. Tandhvaler orienterer sig hovedsageligt vha. et sonarsystem og lever hovedsageligt af fisk og blæksprutter. Kaskelotten er et eksempel på en tandhval. Bardehvaler er store dyr, der mangler tænder men i stedet fra ganen har nogle store horndannelser, barderne, der filtrerer bl.a. krebsdyr og mindre fisk fra havvandet. Blåhvalen er et eksempel på en bardehval. Den er både nulevende og fossilt det største kendte dyr og kan blive op til 30 m lang og veje 120-160 ton.
Udbredelse
Mange af de ovenfor listede arter ses kun sjældent i de danske farvande. Hvidnæse er næstefter marsvinet den mest almindelige hvalart i Danmark. Den ses ofte i Skagerrak og det ydre Kattegat, men den forekommer også lejlighedsvist i Østersøen. I perioden 2000-2002 blev der observeret hvidnæse, almindelig delfin, øresvin, stribet delfin, spækhugger, døgling, vågehval, brydeshval og pukkelhval minimum en gang i perioden. Derudover strandede to grindehvaler og en kaskelot.
Krav til levesteder
Hvalerne lever det meste af tiden under vand, og der er mange huller i den viden, man har om hvaler.
Mange af de arter, der ses eller strander i Danmark, er vidt udbredte og vandrer over store afstande.
Trusler og bevaring
For mange af hvalerne gælder, at de trues af jagt, forurening, utilsigtede bifangster og forstyrrelser.
Hvis du ser en strandet hval kan du hjælpe ved at kontakte beredskabet for havpattedyr og havfugle.
Links