Hovdyr er placentale pattedyr. Der findes omkring 180 nulevende arter, hvoraf de fleste har hove, der består af strukturproteinet keratin.

Hovdyr inddeles i de parrettåede og de uparrettåede hovdyr. Hos de uparrettåede er den midterste tå, dvs. den oprindeligt 3. tå, den fremtrædende og bærer den største vægt. Til de uparrettåede hører tapirer, næsehorn og heste.
Hos de parrettåede hovdyr eller klovdyr, er de oprindeligt 3. og 4. tå dem, der hovedsageligt bærer dyrets vægt. Hos de parrettåede er der sket reduktioner af de yderste tæer og ingen har mere end 4 tæer. Hos de mest avancerede arter er kun de to midterste tæer bevaret. Til de parrettåede hører svin, hjorte, flodheste, kameler og kvæg.

I Danmark findes kun parrettåede hovdyr, nemlig krondyr, rådyr, dådyr, sika og vildsvin.

Hos hjortene har hannerne et gevir af ben, som skiftes en gang om året. Hjortene tilhører den parrettåede gruppe, drøvtyggere, der er den dominerende gruppe af planteædere i nutiden. Drøvtyggere er karakteristiske ved, at deres mave er opdelt i flere afsnit. Det forreste afsnit, vommen, er et gæringskammer, hvor mikroorganismer nedbryder plantematerialets ellers svært nedbrydelige cellulose. Efter denne behandling af føden gylper dyret føden op igen og tygger den for anden gang. Føden synkes nu igen og passerer gennem de næste maveafsnit, hvorefter den går gennem tarmen. Drøvtyggerne kan på denne måde udnytte føden langt mere effektivt end mange andre planteædere og dette ligger sandsynligvis til grund for deres store succes. 

Vildsvinet hører til svinene, der er en forholdsvis uspecialiseret og primitiv gruppe med 4 tæer på alle fødder og forholdsvist korte lemmer. Svinene er en meget udbredt gruppe og er altædende. Størstedelen af deres føde består dog af blød plantekost og i forbindelse med dette er svins kindtænder lavkronede.