Latin: Apodemus
sylvaticus
Engelsk: Wood mouse, long-tailed field mouse
Vidste du...?
I nogle lande søger skovmusen ind i bygninger om vinteren. Men det synes arten ikke at gøre i Danmark.
Beskyttelse og regulering
Udbredelse
Skovmusen er vidt udbredt og almindelig i Danmark.
Udseende
Skovmusen måler fra snudespids til halerod 8-10 cm, og den vejer 15-25 gram. Den bliver ofte forvekslet med halsbåndmusen, men skovmusens hale er kortere. Den måler 7-10 cm, og svarer altså ca. til dens hoved- og kropslængde. Halsbåndmusens hale derimod er længere end længden fra dens snude til halenroden.
Hovedet er spidst, ørerne er lange, og øjnene er store. Fortænderne er, som hos andre gnavere, rodåbne, hvilket betyder, at de vokser kontinuerligt.
Skovmusen er gulbrun til gråbrun på oversiden og på halen, mens den på undersiden er gråhvid. Den kan kendes fra halsbåndmusen ved, at farvetegningen mellem forbenene er en langstrakt gullig plet, mens halsbåndmusens farvetegning er båndformet og går tværs over brystet, mellem forbenene.
Føde
Skovmusen spiser både planteføde og dyrisk føde. Størstedelen af føden er planteføde som frø, korn, frugter, bær, nødder, bog og agern, men dyr som larver, insekter, snegle, edderkopper og orme er også på menuen.
Levevis
Skovmusen foretrækker, på trods af sit navn, at leve i det åbne land med dyrkede arealer, gerne i raps- og brakmarker, men den lever også i levende hegn, krat, og enge, der ikke er for fugtige.
I modsætning til halsbåndmus træffes skovmusen sjældent i bebyggelse.
Musene graver gangsystemer i jorden. Om sommeren når gangsystemerne ofte ikke længere end 20 cm ned i jordlaget, mens de kan ligge dybere om vinteren. Hvileperioderne tilbringes i gangsystemerne, og det er også her ungerne fødes. Indimellem gemmes der tillige forråd i det underjordiske gangsystem.
Uden for parringstiden synes hanner og hunner at færdes hver for sig. I løbet af ynglesæsonen, som typisk varer fra april til oktober, kan skovmusen få op til fire kuld med hver 4-6 unger. Drægtighedsperioden er ca. 20-25 dage, og ungerne dier i tre uger. Derefter er de i stand til at klare sig selv.
Naturlige fjender
Skovmusen er et vigtigt byttedyr for rovdyr som ræv, skovmår, husmår og forskellige rovfugle.
Referencer
Nordens pattedyr. Jensen, B. 1993. GAD