1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

Rødmus

Latin: Clethrionomys
glareolus
Engelsk: Bank vole
 

Vidste du...?
  

Om vinteren kan rødmusen træffes i kældre, udhuse og anden bebyggelse.
 

Beskyttelse og regulering

Udbredelse
 

Rødmusen er udbredt over det meste af landet, men mangler dog på en række øer, blandt andet Bornholm.
 

Udseende
 

Rødmus er en studsmus ligesom eksempelvis markmus og mosegris. Studsmus er blandt andet karakteriserede ved at have korte ben, kort hale og korte ører.

Fra snudespids til halerod måler rødmusen 8-14 cm, halen er 3.5-7.5 cm lang, og den vejer 15-40 gram.

Som navnet antyder, er rødmusen rødbrun på oversiden, mens pelsen på undersiden er hvidgrå.
 

Føde
 

Rødmusen lever hovedsagelig af skud, knopper, blade, frø, nødder, blade, frugter, bær, mos og svampe. Om vinteren skræller rødmusen også bark af træer for at spise det friske ved indenunder. Indimellem tager den insekter og snegle.
 

Levevis
 

Rødmusen er især at finde i skov, levende hegn og krat med græs- og urtevegetation.

Rødmusen er en god klatrer, og når den søger føde foregår det ofte højt oppe i træer og buske. Den er også god til at grave, og om efteråret samles små forråd i huller i jorden. 

Både hanner og hunner forsvarer et territorium mod artsfæller af samme køn, men en enkelt hans territorium kan overlappe med en eller flere hunners leveområde.

Yngesæsonen varer som regel fra marts til oktober, og i den periode kan rødmusen få op til fem kuld med hver 3-5 unger. Hunnen er drægtig i ca. 3 uger, og mens hun dier ungerne, kan hun blive drægtig igen. Ungerne fødes i en rede af græs, mos og andet plantemateriale som enten ligger nedgravet i det øverste jordlag eller placeres på jorden.
 

Naturlige fjender
 

Lækat, brud, ræv, natugle, musvåge og hugorm er blandt de rovdyr som tager rødmus.
 

Referencer
 

Nordens pattedyr. Jensen, B. 1993. G.E.C Gad

 

stolpen
Senest opdateret
af