1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

Mosegris (vandrotte)

Latin: Arvicola terrestris
Engelsk: European water vole
  

Vidste du...?
 

Mosegrisen er en god svømmer, og den svømmer kun ved brug af bagbenene.
 

Beskyttelse og regulering

Udbredelse
 

Mosegrisen er udbredt og almindelig over det meste af landet, men mangler på nogle øer, eksempelvis Bornholm, Lolland, Falster og Læsø.
 

Udseende
 

En mosegris vejer som regel 200-300 gram, og den måler fra snudespids til halerod 12-20 cm, mens halen er omkring 10-15 cm lang.

Hovedet er afrundet i formen, og ørerne er små. Som andre gnavere, er fortænderne rodåbne, hvilket betyder, at de vokser kontinuerligt.

Den tykke pels er mørkebrun på oversiden, mens den på undersiden er gråhvid eller lysebrun.

På begge sider af kroppen har den en kirtel, som afsondrer et sekret, der afsættes på vegetationen og lign., de steder dyret færdes.
 

Føde
 

Græs, urter, rødder, frø og frugter udgør størstedelen af føden, men mosegrisen tager indimellem også dyrisk føde som snegle og muslinger. Afgrøder som eksempelvis kartofler tages også.
 

Levevis
 

Mosegrisen lever især langs vandløb, søer, damme og moser, hvor der er en relativ konstant vandstand. Her graver den lange gangsystemer i brinkerne, og gangsystemerne indeholder ynglerede, hvilerede og om vinteren tillige forråd. Men mosegrisen kan også findes i naturtyper, hvor der ikke er vand, og også her graver den gangsystemer i jorden. Derudover er der nogle mosegrise, som lever ved vand i sommerhalvåret, og på tørre arealer om vinteren.

Når mosegrisen søger føde svømmer den oftest rundt i tæt vegetation for at undgå rovdyr, og hvis den lever på steder uden vand, fouragerer den i nærheden af gangsystemet.

Både hanner og hunner hævder territorier, men hannernes er større, og kan overlappe flere hunners territorier. Territoriet forsvares aggressivt mod artsfælle af samme køn.

Ynglesæsonen varer som regel fra marts til november, og i den periode kan mosegrisen få op til fem kuld med hver 4-8 unger. Hunnen er drægtig i tre uger, og kort efter fødslen er hun klar til at parre sig igen. Ungerne dier i to til tre uger, hvorefter de er i stand til at klare sig selv. Unger fra sæsonens første kuld vil kunne nå at reproducere sig i samme sæson som de er født.
 

Naturlige fjender
 

Lækat, ilder, rørhøg, musvåge og ræv er blandt de rovdyr, der har mosegrisen på menuen.
 

Referencer
 

Nordens pattedyr. Jensen, B. 1993. G.E.C Gad

stolpen
Senest opdateret
af