1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

Almindelig markmus (nordmarkmus)

Latin: Microtus agrestis
Engelsk: Field vole
  

Vidste du…?
 

Markmusen er den mest almindelige mus i Danmark.
 

Beskyttelse og regulering

Udbredelse
 

Almindelig markmus er vidt udbredt og talrigt forekommende i Danmark.
 

Udseende

Almindelig markmus hører til gruppen af studsmus, og som det er typisk for en studsmus, har almindelig markmus en kort hale, korte ben og korte ører.

Den måler fra snudespids til halerod 8-14 cm og halen er 3-5 cm lang. En fuldvoksen markmus vejer omkring 40-50 gram.

Pelsen er gråbrun på oversiden, mens den er gråhvid på undersiden. 
 

Føde
 

Almindelig markmus lever primært af græs, men den æder også blade og stængler fra urter samt bark.
 

Levevis
 

Den almindelig markmus findes i mange typer habitat, og den findes især i lysninger i skoven, skovbryn, krat og enge, hvor der er rig urte- og græsvegetation.

Når markmusen søger føde, bevæger den sig rundt skjult i vegetationen, og langs vekslerne, de små stier som dyrene skaber ved at færdes på stederne, er der små ædepladser, hvor der ophobes ekskrementer.

Markmusene graver gange i det øverste jordlag, og her fødes ungerne i en rede, der er lavet af græs. Hannerne forsvarer et territorium mod artsfæller af samme køn, men et territorium kan godt overlappe med flere hunners leveområde.

Ynglesæsonen var som regel fra marts til september, og  i den periode kan markmusen få op til syv kuld med hver 4-5 unger. Drægtighedsperioden er ca. tre uger, og hunnen kan parre sig igen kort efter fødslen.
 

Naturlige fjender
 

Almindelig markmus er på menuen hos mange rovdyr, blandt andet ræv, lækat, brud, tårnfalk, kærhøge og natugle. Og så selvfølgelig huskatten.
 

Hvis du vil vide mere

Referencer
 

Nordens pattedyr. Jensen, B. 1993. G.E.C Gad

stolpen
Senest opdateret
af