Latin: Ondatra zibethicus
Engelsk: Muskrat
Vidste du...?
At bisamrotten er en gnaver, ligesom eksempelvis bæveren, egernet og husmusen.
Beskyttelse og regulering
Bisamrotten anses for at være en invasiv art og kan reguleres som skadevoldende vildt
Jagt: Skadevoldende vildt
Hvorfor uønsket
Bisamrotten har i Danmark ingen konkurrenter om føden og meget få naturlige fjender. Der er fare for at den kan fortrænge og udkonkurrere arter der naturligt forekommer i Danmark. Den lever hovedsageligt af planteføde og kan gøre skade på markafgrøder. Herudover graver den gange i og underminerer bredden ved søer og vandløb. Den største trussel er bisamrottens evne til at underminere og ødelægge diger.
Status for bekæmpelse
Det er ikke tilladt at avle bisamrotter som pelsdyr i Danmark. Når bisamrotten først har etableret en fast bestand vil den være vanskelig at bekæmpe. Derfor overvåges den og holdes nede ved regulering. Bisamrotter kan bekæmpes som skadevoldende vildt hele året.
Udbredelse
Bisamrotten stammer fra Nordamerika, men blev i starten af 1900-tallet udsat i Centraleuropa til jagt. Herfra har den spredt sig og er nu vidt udbredt til lige syd for den Dansk-Tyske grænse.
I de senere år er der flere gange set bisamrotter i Danmark særligt i Sønderjylland. Disse individer menes at være komme over grænsen fra Tyskland, og har nu etableret en fast bestand i Danmark.
Se kort over indrapporterede fund af bisamrotte i Danmark
Udseende
En bisamrotte måler fra snudespids til halerod ca. 30-40 cm, halen bliver op til 28 cm lang og den kan veje op til 1,8 kg, hvilket gør den til Europas næststørste gnaver, kun overgået af bæveren.
Pelsen består af to lag; den inderste underuld og de ydre dækhår. Underulden er tæt, blød og brunlig. Dækhårene er rødbrune eller gulligbrune på ryggen, og lysebrune eller grålige på bugen.
Halen er lang, smal og skællet. Bagfødderne er væsentlig større end forfødderne. Som en tilpasning til bisamrottens færden i vand danner pelsen en bræmme omkring bagfødderne.
Forvekslingsmuligheder
Bisamrotten kan eventuelt forveksles med mosegrisen, der dog er mindre og har rund hale, og sumpbæveren, der dog er større og også har rund hale.
Føde
Føden består hovedsagligt af sump- og vandplanter, men anledningsvis spises også fisk og muslinger.
Levevis
Bisamrotten lever i tilknytning til vand og findes især ved søer, åer og moser, hvor der er rigeligt vegetation. Her bygger dyrene enten hytter af grene, græs og mudder, eller graver gange i brinkerne.
Flere voksne individer kan leve i samme bo, men sædvanligvis vil der om sommeren kun være en familie i hvert bo.
Det er ikke usædvanligt at bisamrotter kan blive op til fire år. Hunner bliver kønsmodne i en alder af fire måneder, hanner når de er 7 måneder. Ynglesæsonen varer fra april til oktober. I denne periode føder hver hun 2-3 kuld, hver bestående af 6-8 unger. Ungerne kan klare sig selv allerede når de er en måned gamle.
Hvis du vil vide mere