Klosterheden og bæverne
Flynder Å, der løber gennem Klosterheden, er det første sted, hvor der er udsat bævere i Danmark. I 1999 blev 6 familier eller i alt 18 bævere sat ud på seks lokaliteter i Flynder Å.
Bæverne kommer fra Elben i Tyskland, da dyrene herfra er tættest beslægtet med de bævere, der engang var i Danmark.
Bæveren er tilpasset et liv i vand og opholder sig i eller i umiddelbar nærhed af vandløb, kanaler, søer, vandhuller og moseområder.
Bæveren bevæger sig nødigt mere end 30 meter fra åbent vand, så det er langs åer, bække og i søerne, man vil kunne opleve bæverne i Klosterheden.
Den bedste chance for at se bævere er ved Møllesøen. Ved Møllesøens nordøstlige hjørne er der en skrænt, hvor du kan sidde uforstyrret og sidde så højt at du har et flot overblik over hele den nordlige del af søen. De bedste chancer er lige ved solnedgang og ved solopgang. Lad være med at gå for tæt på søen (og åen) da du herved sandsynligvis vil skræmme bæverne og ødelægge mulighederne for at andre kan se dyrene.
Vandløbene i Klosterheden er omgivet af pilekrat, moser, kær og enge. Det er her bæveren skal finde sin føde, som udelukkende består af planter. Om vinteren vil bæveren mest æde træer og buske, især pil og birk. Om efteråret vil man kunne se bæveren gå særligt hårdt til krattene, for så samler den forråd, som den kan overleve på om vinteren. Forrådet gemmes nær dens hule under vandet, så bæveren også kan få fat i det, hvis der kommer is på vandet. Om sommeren lever bæveren i høj grad af vandplanter i vandløb og søer og af urter på enge og i kær.
Den voksne bæver har en længde på 95-135 cm og vejer 15-35 kg.
Bæveren er Europas største gnaver.
I flere af de bække, der løber ud i Flynder Å, har bæveren bygget dæmninger hen over vandløbet. Bæveren bygger gerne dæmninger i vandløb hvor vanddybden er under ½ meter. Når bæveren bygger en dæmning, opnår den en højere vandstand bag dæmningen og sikrer sig således skjulesteder for rovdyr, adgang til føde og opbevaringplads til vinterforråd.
Han- og hunbæveren lever sammen i flere år. Bæveren danner oftest små familiegrupper på 2-14 dyr.
Bæverens bo er en hule, som den graver ind i brinken ved en sø eller å. Kniber det med at få jord nok til tag over hovedet, bygger den en såkaldt "bæverhytte". Den dynger kvas, grene, små træstammer og mudder ovenpå hulen, så fjender ikke kan komme ind.
Ungerne bliver i hulen 1-2 måneder efter fødslen, og de unge dyr i familiegruppen hjælper med at passe ungerne. Bæverne kan blive op til 25 år gamle, men de fleste lever dog kun 7-8 år.
Bæverens gøren og laden i Klosterheden vil bidrage til øget variation og i høj grad medvirke til at forøge naturens mangfoldighed i området.
Bæverens rydning af pilekrat i slugterne på Klosterheden vil have en positiv effekt på floraen. Mere lyskrævende arter, der er blevet skygget væk af de tætte krat, vil nu have en chance for at komme frem.
De små søer, der bliver skabt bag dæmningerne, vil blive gode levesteder for padder, insekter og fugle. Efter en årrække, når der ikke er mere føde i et område, forlader bæveren lokaliteten, og dæmningen vil forfalde. Der, hvor der før var vand, vil nu opstå en såkaldt bævereng, hvor nye plantesamfund vil indfinde sig. Naturen bliver dynamisk.
Bæveren er skumrings- og nataktiv og derfor svær at få øje på. Heldigvis efterlader den mange synlige spor og det er især på baggrund af disse, at overvågningen finder sted. Omkring bæver-boet er der mange tegn på aktivet. Her ligger afbarkede grene, ofte i små bunker tæt på vandkanten eller i vandet– de såkaldte ædepladser. Der er masser af karakteristiske gnav på buskene og mange timeglasformede træstubbe, hvilket vidner om stor "træfældningsaktivitet".
Om vinteren ses ofte fødedepoter i vandløbene nær bæverboet. Fødedepoterne er store samlinger af grene, der er fastgjorte til bunden af vandløbet eller søen, foran hytterne. Ved at gemme føden på denne måde, kan bæverne sikre sig adgang til føde hvis vandet skulle fryse til. Fra vandløb som bæverne bruger hyppigt, kan der ofte iagttages veksler på 5-10 meter, som fører til et fourageringssted.
I de vådområder hvor bæverne primært opholder sig, bygger de dæmninger, hvis størrelse er meget varierende. I Klosterheden er de mindste dæmninger under en meter lang, mens den nuværende største dæmning er over 65 meter lang.
Især om foråret kan man være heldig at finde duftmarkeringer. Duftmarkeringer er små forhøjninger som dyrene skraber sammen af jord og plantemateriale, hvorpå de afgiver et kraftigt og markant duftsekret. Bæveren laver duftmarkeringer for at signalere at territoriet er beboet, og at andre bævere bedes holde sig væk!
Overvågningen foregår blandt andet ved, at der foretages registreringer af synlige spor ved faste bosteder, og der foretages eftersøgninger af spor i hele vandløbssystemet i oplandet. Her bliver store strækninger gennemgået fra kano eller til fods, og alle tegn på bæver-aktivitet bliver registreret. Bæverne lever i store territorier, og finder man nye tegn på aktivitet i en vandløbsstrækning er det ikke ensbetydende med, at man befinder sig i et andet bæverterritorium. Det kan ligeså vel være individer fra en bæverfamilie, der er begyndt at fouragere i en endnu ikke udnyttet del af territoriet. I Flynder å - systemet er der netop nu 13 bæverterritorier.
To gange årligt finder en bæver-tælling sted. Det foregår i april og oktober, og her møder ca. 30 observatører op to morgener og to aftener for hver gang at bruge ca. 1½ time på at sidde på "post" ved en bæverlokalitet og observere bævere. Hvis en observatør er så heldig at se en bæver, noterer han dato, tidspunkt og sted, og så vidt det er muligt registreres det, om bæveren er en voksen eller en unge. Når bæveren er i vandet er det meget svært at vurdere størrelsen, men ser man en unge sammen med en voksen bæver, er der ingen tvivl. Bæver-tællingerne har vist sig relativt effektive, og man ved med sikkerhed, at der er født unger i de fem ynglesæsoner, der indtil videre er forløbet i Danmark efter genindførslen. Bestanden er nu på minimum 59 dyr.
Bæveren spiller en central rolle i naturen i vor del af verden og på afgørende vis påvirker bæveren den natur, den er en del af.
Bæveren er med til at genskabe en natur, hvor naturens egen dynamik får lov at råde. En natur, som ligger tættere på den oprindelige danske natur.
Bæveren skaber en variation og uforudsigelighed, som vi mennesker ikke kan skabe selv ved den bedste naturpleje. Fugtige skovpletter, små søer, dødt ved i skov og vådområder og lysninger i de tætte pilekrat er eksempler på, hvad bæveren kan give vores natur tilbage. Dette er levesteder, der ofte er en mangelvare i vores danske natur og levesteder for mange af vores truede plante- og dyrearter. Det er først og fremmest på grund af bæverens positive indflydelse på vores natur, at bæveren er genindført i Danmark efter mange år i eksil.
Til trods for at Danmarks natur har ændret sig en del siden bæveren forsvandt fra landet for mere end tusinde år siden, er her i dag mange steder, hvor bæveren vil trives fint.
For tiden genskaber vi også store vådområder, hvor bæveren vil kunne få en betydelig rolle og højne kvaliteten af områderne.
Bæveren var gennem flere tusinde år udbredt over hele Europa, men på grund af jagt, opdyrkning og dræning blev den næsten udryddet.
For hundrede år siden var der kun omkring 700 europæiske bævere tilbage.
Så blev bæveren fredet og mange steder i Europa blev den udsat i områder, hvor den tidligere havde levet. Takket være den store indsats for at redde bæveren er bestanden vokset, så der i dag er 500.000-700.000 bævere i Europa.
Næsten alle nordeuropæiske lande har genudsat bæveren.
Klik her for stort billede
Bæveren er nataktiv og temmelig sky, men i de lyse sommernætter vil det være muligt at se bæveren i de tidlige morgentimer og de sene aftentimer.
Spor efter bæveren kan man dog finde mange steder. Fældede træer, dæmninger og hytter sætter sit præg på området, og bæverens veksler og afgnavede grene kan ses langs vandløbet.
Vis hensyn - og byd den velkommen til Danmark.
Hvis man vil vide mere om bæveren eller har problemer med bæveren på sin ejendom, er man meget velkommen til at henvende sig på
Klosterhedens Statsskovdistrikt
Sønderby, Gammel Landevej 35, Fabjerg, 7620 Lemvig
tlf. 97 81 00 33.
Skov- og Naturstyrelsen
Skov- og Naturstyrelsen, der hører under Miljøministeriet, forvalter arealer over hele landet, og driften heraf tilgodeser både fritidsformål, produktionshensyn og beskyttelse af natur- og kulturværdier.