1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

Dværgflagermus

Biototo/Erik Thomsen

Latin: Pipistrellus pipistrellus
Engelsk: Common pipistrelle
 

Vidste du...?
 

Når flagermus sover vintersøvn nedsættes stofskiftet og hjertet slår omkring 25 gange i minuttet. I vågen tilstand slår hjertet omkring 400 gange i minuttet, når flagermusen er i hvile.
 

Beskyttelse og regulering

  • Natura 2000 - Bilag IV-art
    Kortet nedenfor viser de områder, hvor arten indgår i Natura 2000 udpegningsgrundlaget. Klik på kortet for flere oplysninger om Natura 2000. 
     
      
      Natura 2000-status for Dværgflagermus: 
      Gunstig bevaringsstatus
     

Udbredelse
 

Dværgflagermusen synes at mangle i det vestlige Jylland, på Bornholm og nogle mindre øer, men ellers er dværgflagermusen en almindeligt forekommende art i Danmark.
 

Udseende
 

Fra snudespids til halespids måler dværgflagermusen ca. 7 cm, den vejer 3-8 gram, og med et vingefang på ca. 20 cm er den Danmarks mindste flagermus. Og den mindste flagermusart i Europa.

På oversiden er pelsen rødbrun eller mørkebrun, mens den er gulbrun på undersiden. De korte og brede ører, snuden og flyvehuden er sorte.
 

Føde
 

Dværgflagermusen lever, som de andre danske flagermusarter, af insekter. Myg, døgnfluer og natsværmere udgør en stor del af føden.
 

Levevis
 

Dværgflagermusen lever i tilknytning til løvskov. Hule træer, gamle spættereder og bygninger er både sommer- og vinterkvarterer.

Under jagtflugten flyver dværgflagermusen i 5-10 meters højde langs skovkanter, skovlysninger og levende hegn. Den flyver hurtigt og i store sving og buer.

Flagermus orienterer sig og fanger byttedyr ved ekkolokalisering. Det betyder, at flagermusen udsender nogle ultralydsskrig, der, når de rammer for eksempel byttedyr, en gren eller en bygning, bliver kastet tilbage som et ekko. Når ekkoet opfanges af flagermusens ører, kan den danne sig et lydbillede af omgivelserne og derved bl.a. afgøre, hvor byttet befinder sig.

I parringssæsonen som varer fra juli til september forsvarer hannerne et territorium mod andre hanner. Hunnerne opsøger disse parringsområder, og en enkelt han kan have et harem på op til ti hanner.

I juli finder hunnerne finder sammen i kolonier, og her føder hver hun en eller to unger. Der kan være op mod 100 hunner i en koloni. Selve drægtighedsperioden varer kun omkring halvanden måned, så siden parringen i sensommeren året før, har sæden holdt sig levedygtig i livmoderen, og først ved ægløsningen i foråret, er ægget blevet befrugtet.
 

Naturlige fjender
 

Rovdyr som skovmår, husmår og nogle uglearter tager sandsynligvis indimellem dværgflagermus.
 

Hvad kan hjælpe flagermusene?

Man kan hjælpe flagermusene ved at holde indgangen til overvintringsstedet fri for bevoksning og ved ikke at have kunstigt lys på indgangen, så dyrene har uhindret adgang til vinterkvartererne.

Ikke kun i vintermånederne, men også i ind- og udflyvningsperioderne i august-november og marts-juni er det vigtigt, at dyrene er uforstyrrede. Dette kan sikres ved, at der forekommer gode skjulesteder i form af store gamle træer i nærheden af vinterkvarteret.

Flagermus er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser i deres vinterkvarterer. Man kan derfor hjælpe ved at begrænse færdslen i umiddelbar nærhed af disse.
 

Hvis du vil vide mere

Referencer
 

Nordens pattedyr. Jensen, B. 1993. G.E.C Gad

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 322. (2000)

Danish bats: Atlas and analysis of distribution, occurrence, and abundance. H.J.Baagøe. Steenstrupia 26(1), 2001.

 

stolpen
Senest opdateret
af