Latin: Nyctalus noctula
Engelsk: Noctule bat
Vidste du...?
At under vintersøvnen har flagermusen en kropstemperatur, der svarer til omgivelsernes temperatur. Men skulle temperaturen falde til frysepunktet, øges stofskiftet, så dyrene ikke bliver stivfrosne og dør.
Beskyttelse og regulering
-
-
- Flagermus-aftalen
- Natura 2000 - Bilag IV-art
Kortet nedenfor viser de områder, hvor arten indgår i Natura 2000 udpegningsgrundlaget. Klik på kortet for flere oplysninger om Natura 2000.
Natura 2000-status for Brunflagermus:
Gunstig bevaringsstatus
Udbredelse
I Danmark er brunflagermusen relativt almindelig i det østlige Jylland og på Øerne, men den kan også findes i Sydvestjylland.
Udseende
Brunflagermusens lange smalle vinger er et af kendetegnene ved arten. Med et vingefang på omkring 35-40 cm er den en af de største arter af flagermus i Danmark.
Inklusive halen måler brun flagermusen 12-13 cm, og den vejer 20-40 gram.
Et andet kendetegn er ryggens skinnende rustbrune sommerpels. Om vinteren er pelsen mattere og lysere på ryggen, mens pelsen på bugen er lysere brun i både vinter- og sommerpels.
Flyvehuden, snuden og de korte og brede afrundede ører er sortbrune.
Føde
Brunflagermusen lever udelukkende af insekter som biller, myg, natsværmere og fluer.
Levevis
Omkring starten af april vågner brunflagermusen fra sin vintersøvn, der har varet siden oktober. Vinterkvarteret er oftest hule træer, hvor små grupper af flagermus overvintrer sammen. I enkelte tilfælde kan vinterkvarteret være en bygning. Sommerkvarteret er ligeledes skov, hvor der forekommer hule træer.
De nataktive flagermus jager byttedyrene højt over skov, marker og søer. Jagtflugten er hurtig og retlinet.
Flagermus orienterer sig og fanger byttedyr ved ekkolokalisering. Det betyder, at flagermusen udsender nogle ultralydsskrig, der - når de rammer for eksempel et byttedyr, en gren eller en bygning - bliver kastet tilbage som et ekko. Når ekkoet opfanges af flagermusens ører, kan den danne sig et lydbillede af omgivelserne og derved bl.a. afgøre, hvor byttet befinder sig.
Brunflagermus har forlænget drægtighed. Ved parringen, som finder sted i sensommeren, befrugtes æggene ikke. Sæden bliver liggende i livmoderen, og befrugter først æggene efter vintersøvnen, hvor ægløsningen sker. En eller to unger fødes i starten af juli, når hunnen har været drægtig i 10-11 uger.
Naturlige fjender
Ugler og mår kan indimellem tage brunflagermus.
Trusler og bevaring
Manglen på hule træer er kan være en trussel mod flagermusene, og det vil derfor hjælpe arten, at hule træer bevares.
Lave temperaturer er en trussel mod flagermus, fordi det koster dyrene ekstra energi at sikre, at kropstemperaturen ikke falder til under nul grader.
Hvad kan hjælpe flagermusene?
Man kan hjælpe flagermusene ved at holde indgangen til overvintringsstedet fri for bevoksning og ved ikke at have kunstigt lys på indgangen, så dyrene har uhindret adgang til vinterkvartererne.
Ikke kun i vintermånederne, men også i ind- og udflyvningsperioderne i august-november og marts-juni er det vigtigt, at dyrene er uforstyrrede. Dette kan sikres ved, at der forekommer gode skjulesteder i form af store gamle træer i nærheden af vinterkvarteret.
Flagermus er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser i deres vinterkvarterer. Man kan derfor hjælpe ved at begrænse færdslen i umiddelbar nærhed af disse.
Hvis du vil vide mere
Referencer
Nordens pattedyr. Jensen, B. 1993. G.E.C Gad
Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 322. (2000)
Danish bats: Atlas and analysis of distribution, occurrence, and abundance. H.J.Baagøe. Steenstrupia 26(1), 2001.