1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

Bredøret flagermus

Latin: Barbastella barbastellus
Engelsk: Barbastelle bat
 

Vidste du...?
 

De orienteringsskrig som bredøret flagermus udsender under jagtflugten ligger mellem 40 og 45 kHz.
 

Beskyttelse og regulering

Udbredelse
 

Der findes sandsynligvis en lille bestand af bredøret flagermus på Sjælland, Lolland og Falster, men muligvis er der kun tale om tilflyvere fra Sverige, Tyskland eller Polen. Arten er sjælden overalt i Europa.
 

Udseende
 

Snuden er kort og sort, munden lille, tænderne små, og de korte, brede og sorte ører er let forudbøjede, og mødes ved øjenbrynene.

På oversiden er den relativt lange pels mørkebrun til sort, men der forekommer lyse spidser i hårene. Pelsen er mørkegrå på undersiden.

Fra snudespids til halespids måler bredøret flagermus ca. 9-10 cm, vingefanget er omkring 26-29 cm, og den vejer 6-13 gram.
 

Føde
 

Størstedelen af føden består af natsværmere, men bredøret flagermus tager også andre insekter.
 

Levevis
 

Bredøret flagermus er tilknyttet gamle løvskove med gamle hule træer og mindre åbne områder. Her ses den ofte jage langs skovkanter og levende hegn og veje. Den kan dog også træffes ved og i bebyggelse.

Ynglekvarteret er typisk et hult træ, men kan også være i en større bygning. Vinterkvarteret derimod er som regel kældre og gruber. Under vintersøvnen hænger dyrene ofte enkeltvis.

Når bredøret flagermus søger føde, foregår det ofte i lav højde, ca. 4-5 meter oppe, og den jager som regel over vand, levende hegn og skovbryn.

Flagermus orienterer sig og fanger byttedyr ved ekkolokalisering. Det betyder, at flagermusen udsender nogle ultralydsskrig, der, når de rammer for eksempel byttedyr, en gren eller en bygning, bliver kastet tilbage som et ekko. Når ekkoet opfanges af flagermusens ører, kan den danne sig et lydbillede af omgivelserne og derved bl.a. afgøre, hvor byttet befinder sig.

Parringen finder som regel sted i sensommeren og tidligt efterår, og mere sjældent om vinteren. Indtil ægløsningen finder sted om foråret, holder sæden sig levedygtig i livmoderen, og først da bliver ægget befrugtet. Hunnerne finder sammen i små kolonier, og der føder hver hun en enkelt unge.
 

Naturlige fjender
 

SKovmår, husmår og nogle ugler tager sandsynligvis indimellem bredøret flagermus.
 

Trusler og bevaring
 

Bredøret flagermus er i høj grad afhængig af tilstedeværelsen af hule træer som sommerkvarterer, så flere og mere sammenhængende arealer med urørt skov, hvor der er gamle hule træer, vil gavne arten i dens leveområde.

Menneskelige forstyrrelser under vintersøvnen kan koste flagermusene dyrt i forbruget af energi, fordi den skal varmes op for at kunne flyve i sikkerhed. Gentagne forstyrrelser kan koste flagermusenes liv, da der ikke er føde at skaffe om vinteren, og de derfor tager af fedtdepoterne.

Da bredøret flagermus tilsyneladende lever af en meget ensidig kost, er det muligt, at artens tilbagegang i store dele af Europa hænger sammen med bekæmpelsen af skadelige insekter, blandt andet natsværmere.
 

Hvad kan hjælpe bredøret flagermus?
 

Flere og mere sammenhængende arealer med urørt skov, hvor der findes gamle hule træer, vil medvirke til at gøre et område egnet som levested for bredøret flagermus.

Flagermus er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser i deres vinterkvarterer. Hvis sådanne vinterkvarterer lokaliseres, vil det hjælpe bredøret flagermus, at de bevares, og at man undlader at færdes i umiddelbar nærhed.
 

Hvis du vil vide mere

Referencer
 

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektiv. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU nr. 322. (2000)

Danish bats (Mammalia: Chiroptera): Atlas and analysis of distribution, occurrence and abundance. H.J. Baagøe. Stenstrupia 26 (1): 1- 117

stolpen
Senest opdateret
af