Ud over de mest almindelige flagermus-arter, der er har deres egne, selvstændige beskrivelser under Flagermus, er der en række arter, der har en vis udbredelse i Danmark og/eller er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. De omtales samlet her:
Skægflagermus
Latin: Myotis mystacinus
Udbredelse: Findes kun på Bornholm.
Natura 2000-bevaringsstatus: Gunstig
Brandts flagermus
Latin: Myotis brandtii
Udbredelse: Almindelig på Bornholm og der findes en levedygtig bestand i Midtjylland, men ellers er arten sjælden i Danmark.
Natura 2000-bevaringsstatus: Gunstig
Frynseflagermus
Latin: Myotis nattereri
Udbredelse: Sjælden i Danmark, men forekommer især på Bornholm, Lolland og i Himmerland.
Natura 2000-bevaringsstatus: Ukendt
Skimmelflagermus
Latin: Vespertilio murinus
Udbredelse: Findes primært i Nordøstsjælland, hvor den er almindelig. Træffes også omkring Århus, hvor der er en lille vinterbestand.
Natura 2000-bevaringsstatus: Gunstig
Nordflagermus
Latin: Eptesicus nilssoni
Udbredelse: Menes at være forsvundet fra Danmark.
Natura 2000-bevaringsstatus: Arten menes at være forsvundet fra Danmark.
Langøret flagermus
Latin: Plecotus auritus
Udbredelse: Relativt almindelig over hele landet med undtagelse af det vestligste Jylland, vestligste Fyn og Lolland, Langeland og nogle mindre øer.
Natura 2000-bevaringsstatus: Gunstig
Troldflagermus
Latin: Pipistrellus nathusii
Udbredelse: Sjælden og findes overvejende i Østjylland, Sjælland og Lolland, men kan også træffes på Bornholm.
Natura 2000-bevaringsstatus: Gunstig
Beskyttelse og regulering
-
-
-
-
Natura 2000 - Bilag IV-arter
Kortet nedenfor viser de områder, hvor arten indgår i Natura 2000 udpegningsgrundlaget. Klik på kortet for flere oplysninger om Natura 2000.
Krav til levesteder
Flagermus går i dvale om vinteren, og valg af vinterkvarter afhænger af arten. Nogle arter går i dvale på den egn, hvor de har tilbragt sommeren, og ofte er vinterkvarteret bygninger eller hule træer. Andre arter flyver flere hundrede kilometer for at samles i store flokke i bl.a. Mønsted kalkgruber. Her overvintrer flere tusinde flagermus. Fælles for vinterkvartererne er, at de er frostfri, men kolde (2-8 grader) og uforstyrrede.
Sommerkvartererne er oftest huse og hule træer i nærheden af skov. Fourageringsområderne er også artsafhængig, og kan bl.a. være søer og åer, hvor flagermusene æder insekter de fanger over vandfladen. Mange arter fouragerer på insekter, de fanger i lysåben løvskov, over marker og skove, i skovkanter, lysninger eller levende hegn.
Hvad kan hjælpe flagermusene?
Man kan hjælpe flagermusene ved at holde indgangen til overvintringsstedet fri for bevoksning og ved ikke at have kunstigt lys på indgangen, så dyrene har uhindret adgang til vinterkvartererne.
Ikke kun i vintermånederne, men også i ind- og udflyvningsperioderne i august-november og marts-juni er det vigtigt, at dyrene er uforstyrrede. Dette kan sikres ved, at der forekommer gode skjulesteder i form af store gamle træer i nærheden af vinterkvarteret.
Flagermus er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser i deres vinterkvarterer. Man kan derfor hjælpe ved at begrænse færdslen i umiddelbar nærhed af disse.
Hvis du vil vide mere
-
-
-
Jensen, B. 1988. Flagermus - Natur og Museum 27 (2)
Referencer
Nordens pattedyr. Jensen, B. 1993. G.E.C Gad
Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 322. (2000)
Danish bats: Atlas and analysis of distribution, occurrence, and abundance. H.J.Baagøe. Steenstrupia 26(1), 2001.